Selv ikke i døden kan man være i fred for skattevæsnet.
Da den tidligere nøgenmodel og realitystjerne Anna Nicole Smith afgik ved døden i 2007, smuttede hun fra en kæmpegæld til det amerikanske skattevæsen.
Døden er dog ikke en acceptabel undskyldning for skattemyndighederne. De vil have deres penge, og nu går de efter den afdøde brystbombes ejendom, skriver den britiske udgave af E Online.
Den afdøde blondines gæld er på næsten 290 millioner dollars, og ifølge E Online er det ejendomsskatter, der har hobet sig op.
Anna Nicole døde i en alder af kun 39 år i 2007 af en overdosis. Inden nåede hun at blive verdensberømt for sit blonde hår, sine yppige kurver, sin Texas-dialekt og sine forhold til ældre, rige mænd. Ikke mindst den 90-årige J. Howard Marshall, som hun giftede sig med som 26-årig. Efter kun et års ægteskab døde den ældre mand og efterlod Anna Nicole sin formue til stor forargelse for offentligheden, og Howard Marshall's familie.
Men arven har åbenbart ikke kunnet række til at betale ejendomsskatten.
Kilde: E Online.