Regeringen og Dansk Folkeparti indgik mandag en aftale, der dels betyder at selskabsskatten sænkes til 25 procent, dels indeholder et indgreb, der skal stoppe kapitalfondenes skattespekulation.
Beregninger, som skatteministeriet har foretaget, viser, at statskassen årligt går glip af to milliarder kroner på grund af kapitalfondenes skattespekulation.
Det nye indgreb sikrer staten en ekstra indtægt på 2,6 milliarder kroner det første år, skriver politiken.dk
Oprindelig var det regeringens plan at sænke selskabsskatten fra de nuværende 28 procent til 22 procent. Trods udsigten til lavere selskabsskat mødte forslaget hård kritik fra dele af erhvervslivet, fordi det indeholdt en række begrænsninger og stramninger af virksomhedernes fradragsmuligheder.
Disse stramninger er der nu blevet lempet en smule på, men til gengæld vil selskabsskatten altså kun blive sænket til 25 procent.