Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Men Skat vil de ikke længere finde sig i, at klienterne flipper ud.
Men Skat vil de ikke længere finde sig i, at klienterne flipper ud. (Foto: Colourbox)

Skat, du er en luder!

Skat slår alarm over tilsvininger og udstyrer sine pantefogeder med overfaldsalarmer

De kaster rundt med inventaret, udspyer ukvemsord, som var det ildkugler fra en nytårsfontæne, og truer med at myrde og tæske personalet.

Men hos Skat i København vil de ikke længere finde sig i, at borgerne flipper ud.

Derfor har Skat blandt andet indført metaldetektorer, alarmknapper under skrivebordene og videoovervågning, der skal medvirke til gøre arbejdslivet mere trygt.

Overfaldsalarmer

Desuden bærer pantefogederne, som besøger skatteskyldnere for at kradse penge ind, nu overfaldsalarmer, som de kan aktivere, når de føler sig truet.

Via mobilnettet kalder alarmerne op til en central, hvor vagtfolk kan høre, hvad der sker og reagere ved at tilkalde politiet.

"Ludere"

”Vi kæmper mod en tendens til, at flere borgere opfører sig uregerligt og eksempelvis kalder vort kvindelige personale for "ludere",” siger Erling Andersen, direktør i Skat København.

”Folk truer med at gentage tragedien fra november 2007, da en sikkerhedsvagt hos Skat på Tagensvej i København blev myrdet. Det må ophøre,” slår han fast.

Overfald på offentligt ansatte

Tiltaget er en reaktion på "en generelt dårligere opførsel" blandt nogle borgere – og en reaktion på en række nylige overfald på offentligt ansatte med borgernær kontakt.

Det mest tragiske fandt sted sidst i januar, da en 56-årig kvindelig sagsbehandler fra Holstebro blev knivdræbt. En klient er sigtet i sagen.

”Det må aldrig koste livet at gå på arbejde i Skat. Og vi skal heller ikke udsættes for trusler og tilsvininger,” siger Erling Andersen.

Må vænne sig til mere

Skats medarbejdere sendes på kurser i konflikthåndtering, og hos Skat diskuterers det løbende, hvor grænsen går.

”Folk bliver meget ophidsede og taler grimt, men vi tager også højde for, at sprogbruget generelt er blevet mere råt - og at vi derfor må tolerere mere,” siger han og opfordrer politikerne til at starte en debat:

"Skaber vi tabere, som reagerer på en voldelig måde med brug af knive. Har vi fået et hårdt konkurrencesamfund, som sætter nogle tilbage i en håbløs situation? Eller er vi blevet et samfund, hvor vores ego er for stort … hvor 1. maj er blevet til "mig først"," spørger Erling Andersen.

08.02-2010 | 11:27 af Kenneth Jakobsen
Har ingen varme følelser for institutionen SKAT, men folks vrede må altså vendes mod politikerne, ikke mod medarbejderne hos SKAT der kun gør politikernes beskidte arbejde.

Almindelige folk kommer i klemme i skattesystemet, på grund af en elendig lovgivning. Og det kan man ikke bebrejde dem, som har det utaknemmelige arbejde, at håndhøve svineriet.
08.02-2010 | 11:29 af Per Gøtterup
Overfald på offentligt ansatte bør dels straffes meget hårdt (hårdere end idag), dels bør det også have konsekvenser for den relevante sag i negativ retning for gerningsmanden. Handler det om ydelser vil disse kun blive ydet jvf. lovens absolutte minimumkrav, forældremyndighed kan mistes, besøgsret bortfalde, lempelige afbetalingsordninger bortfalde og så videre. Endelig skal det kunne medføre totalt tab af sociale ydelser i en given periode, ligesom socialt bedrageri også skal kunne gøre det.
08.02-2010 | 12:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
08.02-2010 | 12:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
08.02-2010 | 12:54 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
08.02-2010 | 13:24 af kirsten hansen
Per Gøttrup du vil altså straffe dem hårdere, der i forvejen ligger ned?
Ja det er bestemt uacceptabelt, når folk går amok på på ansatte, men det kendetegner det pres folk er kommet under!
Skruen bliver strammet mere og mer og på et tidspunkt må der komme en reaktion!!
Disse mennesker har brug for hjælp, dels med at komme på fode igen og dels psykiatrisk hjælp!
Hvordan vil du reagere, hvis du står med ryggen mod muren? Hvorfor tror du der er så mange selvmord?
Fordi Staten er ved at slå os alle ihjel, alle dem der ikke kan tale deres sag, får ikke hjælp men straf!
Så enkelt er det!
Kenneth det har du ret i og det er godtnok slemt, når alle offentligt ansatte skal til at gå med overfaldsalermer, men hvis er skylden? Skatteministere virker så hånlig og overlegen og nyder simpelthen at presse borgene til det yderste - undtaget de der sidder i toppen!
Derved opstår pøbelen som vi kender den fra gamle dage!
 
09.02-2010 | 01:23 af Kenneth Jakobsen
Jeg er da også af den opfattelse, at hele nuværende skattelovgivning bør kasseres.
Vi bør lave et skattesystem, som er så enkelt, at de kan stå på et enkelt a4 ark. Og kunne forstås og udregnes, at et barn i 7. klasse!. Så ville der ikke komme, så mange mennesker i klemme. Når det er sagt, så er det aldrig iorden, at overfuse eller overfalde offentligt ansatte. Ligegylidgt hvor møguretfærdig en lovgivning, de er sat til at håndhæve overfor dig.
08.02-2010 | 14:52 af Lars Rasmussen
Tror det handler om noget helt andet:
For ikke så mange år siden, var det helt almindeligt at fejre 1. Maj.
Nu er det MIG FØRST!
Jeg kan slet ikke se hvorfor det skulle være politikkernes skyld at flere og flere personer mangler helt almindelig opdragelse!
Det handler ikke en pind om andet end det!
At folk er uenige i den eller den anden lovgivning, det er en ting - Men at "skyde" budbringeren det er en anden ting!
Måske liv opdragelse i hvad et demokrati er, kunne gøre nytte!
 
08.02-2010 | 14:58 af Lars Nunnegaard
Meget enig med dig Lars Rasmussen.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.