I samarbejde med Jesper Helmer, jehe@avisen.dk og Kaare Sørensen, kaso@avisen.dk
Under dramatiske omstændigheder blev en sikkerhedsvagt fra Dansikring her til formiddag kort efter klokken 10 dræbt af et skud i hovedet i foyeren til SKATs bygning på Tagensvej tæt på Bispebjerg Station i det københavnske nordvest-kvarter.
- Jeg kan bekræfte, at en persoen er ramt af skud og afgået ved døden, og at vi har anholdt en formodet gerningsmand, siger Mogens Sørensen fra Station Bellahøj til Avisen.dk.
Politiet vil ikke bekræfte forlydender om, at der er tale om en 46-årig gerningsmand. Hvad motivet til drabet er, har politiet intet bud på på nuværende tidspunkt. Politiet er netop nu ved at undersøge gerningsstedet.
Udover den dræbte sikkerhedsvagt, der er fra Dansikring, blev ingen ramt. Gerningsmanden blev afvæbnet og anholdt ganske kort efter skyderiet og ført væk.
På grund af chok er mindst syv personer kørt til
Traumecenteret på Rigshospitalet.
Tagensvej var på grund af skyderiet på et tidspunkt afspærret omkring skattekontoret og Bispebjerg Station, men vejen er nu åbnet igen.
Avisen.dk følger sagen...