Har du 5.000 kroner? Så kan du starte dit eget vagtfirma. Og det er der rigtig mange, der har valgt at gøre.

Med 476 vagtselskaber er Danmark det land i EU, der i forhold til befolkningen har flest selskaber.

Men det er ikke ensbetydende med, at man kan forvente god service, når man hyrer en vagt. Der er mange brodne kar i branchen, siger John Dybart, der er formand i vagt- og sikkerhedsfunktionærernes landssammenslutning.

"Der er for mange lykkeriddere, der tænker, at det går sgu nok. Og så blæser de på seriøsiteten og snyder kunderne, der tror, at når de køber en ydelse som er omfattet af lovgivning og godkendelsesprocedurer, så er alt i orden," siger han til Newspaq.

Det har givet branchen et blakket ry. Og det skal der nu rettes op på, erkender SikkerhedsBranchen.

"Vi skal have et kvalitetsløft. Det skal være sværere at blive autoriseret som selskab, og der skal være mere kontrol fra myndighederne. Og der skal højere uddannelseskrav til vagterne," siger formand for SikkerhedsBranchen og direktør for landets største sikkerhedsfirma, G4S, Kristian Durhuus.

Indtil videre har holdningen fra myndighederne været, at branchen selv må sørge for ordentlige vilkår.

"Men det kan vi ikke, da dele af branchen er endnu værre end rengøringsbranchen, og derfor vi nødt til have myndighederne til at hjælpe os med at få ændret på det," siger John Dybart.

Derfor har han sat sig sammen med SikkerhedsBranchen, Dansk Industri og Rigspolitiet for at se på, hvordan man undgår, at inkompetente vagter kommer til at stå i situationer, som de ikke kan håndtere.

"Vi har oplevet nogle alvorlige fejl fra vagter, der har troet, at de havde flere rettigheder, end de reelt har. De skal lære, hvordan man kommer ud af en situation i stedet for at optrappe," siger John Dybart.

Han foreslår, at uddannelsen til sikkerhedsvagt skal øges fra tre til syv uger og til otte uger, hvis man skal køre værditransport.

Derudover skal vagterne have et regelmæssigt, lovpligtigt brush up-kursus, som skal bestås, hvis vagterne skal beholde deres licens til at være i branchen.

Linjen over for virksomhederne skal også skærpes.

"Det bliver ligesom i fødevarebranchen, hvor man skal have et næringsbrev, inden man kan åbne en grillbar. Vagtfirmaerne skal på et kursus, hvor de lærer om lovgivningen," siger John Dybart.

I dag er kun 18 af de 476 selskaber medlemmer af arbejdsgiverforeninger.

"De resterende har ikke en forpligtende overenskomst, og det siger lidt om, hvilket behov der er for en opstramning," siger Kristian Durhuus.

Parterne mødes i Justitsministeriet den 26. januar for at diskutere forslagene.