Ignorer dem og kør videre.
Sådan lyder opfordringen fra Østjyllandspoliti, omkring de sigøjnertyper, der færdes i området omkring Århus. Det skriver Århus Stifttidende.
Den seneste uges tid har politiet fået adskillige henvendelse fra borgere, der er blevet generet af sigøjner-lignende grupper.
Sigøjnerne lader for eksempel som om, de er løbet tør for benzin. Når forbikørende standser for at hjælpe dem, prøver de at tigge penge. Samtidig forsøger de at sælge smykker, som de påstår er af ægte guld.
Det er dog langt fra eksklusive guldsmykker, der falbydes. Der er i stedet tale om fuldstændig værdiløse smykker, der typisk er forarbejdet i messing, oplyser politiet.
Østjyllands politi har også de foregående år haft problemer med sigøjnerne, men i år er det startet tidligere end normalt.
Politiet opfordrer til, at man ignorerer grupperne og ikke standser sin bil, hvis de forsøger at stoppe den. Borgere behøver ikke ringe til politiet, da de udmærket er klar over, hvor sigøjnertyperne arbejder og gør alt for at stoppe dem.