Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Den sidste del af regeringens dagpengereform er skrottet, og dermed gennemføres kun to af de tre bebudede skærpelser.
Den sidste del af regeringens dagpengereform er skrottet, og dermed gennemføres kun to af de tre bebudede skærpelser. (Foto: Les Kane)

Sidste del af dagpengereform skrottet

På den her måde undgår vi at genere en masse mennesker, lyder det fra Venstre.

Regnedrengene i Beskæftigelsesministeriet er kommet frem til, at det vil være alt for besværligt at forlænge beregningsperioden for dagpenge fra 13 til 52 uger.

Det var ellers regeringens plan som en del af den stærkt kritiserede reform af dagpengesystemet, der har betydet en forkortelse dagpengeperioden til to år.

Derfor meddeler beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) her til aften, at regeringen dropper forslaget, som ellers skulle have været tredje og sidste ben i reformen efter forkortelsen af dagpenge perioden og et strammet beskæftigelseskrav.

"Vi har med de to elementer i dagpengereformen, som nu er vedtaget, opnået de ønskede budgetforbedringer. Regeringen finder derfor ikke, at der er grund til at ændre på beregningsperioden på nuværende tidspunkt," siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V) i en pressemeddelelse.

Dansk Folkeparti er glade for, at planerne er blevet smidt over bords.

"Jeg havde svært ved at se noget formål med at ændre beregningsmodellen. Især fordi det var indviklet nok i forvejen. Så jeg er helt indforstået og udmærket tilfreds med," siger partiets arbejdsmarkedsordfører, Bent Bøgtsted, til Newspaq.

Fra Støjbergs partifælle og arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs, lyder der også tilfredshed, selvom hun over for ministeren oprindeligt opfordrede til at indføre dagpengereformen som én samlet pakke.

"Hvis beskæftigelsesministeriet kan stå inde for, at vi når dét, der var det politiske mål; en udvidelse af arbejdsstyrken og en besparelse på dagpengeområdet, så er vi bestemt tilfredse. Vi vil ikke kaste os ud i at lave noget, der er teknisk meget, meget vanskeligt. Det tror jeg kun, vi ville få problemer ud af, og vi ville komme til at genere rigtig mange mennesker ved det," påpeger Tørnæs over for Newspaq.

De to første dele af dagpengereformen, en forkortelse af dagpengeperioden fra fire til to år og en stramning af kravet til beskæftigelse, blev hastet igennem Folketinget inden sommerferien støttet af Dansk Folkeparti, de Radikale samt Liberal Alliance.

24.08-2010 | 12:35 af Morten Bentsen
"Sidste del skrottet for at undgå at genere en masse mennesker"... Det gør regeringen jo i forvejen med denne lov...
24.08-2010 | 17:29 af Finn Sørensen
Jeg er lige blevet fyret, efter snart 20års ansættelse, - ny ejer. Jeg har været i fagforening, siden jeg var 18, - og nu kommer jeg til at leve uden understøttelse, i, formodentlig, tre måneder, fordi jeg falder for 2. års-grænsen! Jeg er 62, og chansen for et nyt job er usansynlig, men det var jo ikke den slutning, jeg havde forventet, på et langt arbejdsliv, - uden nogen arbejdsløshedperioder, i øvrigt!
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.