Det må aldrig blive kedeligt, og skulle man føle sig en smule uoplagt til sjov i dobbeltsengen, kan man blot gøre som den kære Sidney Lee.
Selvbruner-kongen er nemlig blevet storforbruger af det ulovlige potensmiddel, Vievax.
Og det har for alvor sat gang i bandanaens sexdrive.
"Jeg er blevet virkelig hooked på de piller. Jeg følte mig hele tiden tom og træt før. Stresset. Så tænkte jeg, at jeg ville prøve dem. Jeg har fået en helt vild energi. Og mit sexdrive er gået så meget op. Jeg burde nærmest steriliseres," fortæller reality-stjernen grinende til Se og Hør.
Potenspillerne er stadig ulovlige herhjemme, men den nye storforbruger er sikker på, at hvis pillerne bliver lovlige, så vil de kunne gøre mange mennesker glade.
Og storforbruger kan man vist sagtens kalde Mr. Lee, han tager nemlig både en pille om morgenen og om aftenen, og så er han ellers i stødet.
"Der går 45 minutter, så er jeg helt oppe at ringe. Man får så meget overskud og energi. Man er meget mere kåd. Altså, man får ikke en instant boner på. Men hvis man har samleje, er man meget mere vild i sengen. Man kan mærke blodet flyde i kroppen. Det virker sindssygt godt," siger Sidney.
De ulovlige piller får Sidney af selveste Frederik Fetterlein, som åbenbart også har meget sjov med de effektive piller.