Efter syv ugers mareridt med tæsk, voldtægter og trusler i Tyrkiet er den tyrkiske pige Sibel Bilgin vendt tilbage til Danmark. Hun blev ledsaget tilbage af tyrkisk politi. Og det er til familiens store lettelse uden en vielsesring på sin finger.
Hvordan det er lykkes at flygte fra den tyrkiske fætter, hun skulle giftes med, er stadig ubesvaret. Men ifølge Ekstra Bladet befinder hun sig nu trygge rammer hos familien i Jylland efter landing i Billund Lufthavn torsdag aften. Det skriver Ekstra Bladet.
Den 20-årige smukke kvinde forsvandt pludselig midt i juli måned. Til sine forældres chok dukkede hun kort efter op i Tyrkiet og erklærede sin store kærlighed til sin fætter, 19-årige Bayram Karabulut. Ham havde hun ifølge eb.dk kendt i blot to timer på daværende tidspunkt. Ekstra Bladet skriver ydermere, at han er kendt som kriminel.
Flere danske medier var nede og interviewe Sibel, som med et smil fortalte, at hun var forelsket. Men familien har hele tiden sagt, at hun er psykisk syg og ude af stand til at træffe fornuftige beslutninger.
Hun påstod hårdnakket til pressen, at det var ægte kærlighed. Men ifølge forældrene blev hun holdt fanget, tæsket og truet med pistol og på den måde tvunget til at erklære sin kærlighed til fætteren, der vil giftes med Sibel Bilgin - og dermed få opholdstilladelse i Danmark.
Nu har pigen Ifølge Ekstra Bladet indrømmet til familien, at hun blev tvunget til at virke lykkelig.