Knap 16 måneder efter, det blev afsløret, at lederen igennem længere tid havde hentet børneporno på internettet fra SFO'ens computer, kommer sagen for retten på fredag.
Her vil anklagemyndigheden kræve, at den 56-årige mand bliver fængslet og får frakendt sin ret at arbejde med børn, skriver Dagbladet Køge.
Politiet har fundet mindst 440 utugtige billeder af personer under 18 år. Nogle af dem skulle være af "meget grov karakter". Blandt andet skulle der være billeder af mindreårige børn, der har oralsex og samleje.
Sagen blev i første omgang holdt hemmelig af kommunen, da man ville afvente politiets efterforskning, inden forældre og ansatte blev orienteret om årsagen til lederens fravær.
-Newspaq