Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet lørdag den 21. aug. 2010, kl. 15:07
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Børnechecken er til forældre til børn med dansk statsborgerskab eller med fast bopæl i Danmark, mener SF.
Børnechecken er til forældre til børn med dansk statsborgerskab eller med fast bopæl i Danmark, mener SF. (Foto: Colourbox)

SF og DF: Kun børnecheck til danske børn

Det er absurd at dele børnecheck ud til børn, der aldrig har sat deres ben i Danmark, siger SF. Dansk Folkeparti er helt enig.

Når polske bærplukkere arbejder i Danmark, kan de sende børnecheck hjem til deres børn i Polen.

Og det vækker forargelse både i SF og Dansk Folkeparti.

"Jeg synes, at regeringen skal få sat en stopper for det. Og hvis ikke regeringen vil, er vi indstillet på at snakke sammen med partier uden for regeringen for at få sat en stopper for det," siger socialordfører Martin Henriksen (DF) til Newspaq.

Samme udmelding kommer fra SF's EU-ordfører Pia Olsen Dyhr.

"Det holder ikke en meter. Jeg vil bede ministeren komme med en redegørelse for sagen, og så må vi få præciseret lovgivningen. Det må være sådan, at børnechecken er til forældre til børn med dansk statsborgerskab eller med fast bopæl i Danmark," siger hun.

Ifølge Jyllands-Posten har en EU-borger siden 1. maj kunnet få sendt børnechecken hjem til sine børn, uanset hvor få timer personen arbejder i Danmark.

Hidtil har man haft en regel om ni-timers arbejde i Danmark pr. uge.

Pia Olsen Dyhr kalder det "absurd og uacceptabelt", at den regel nu er bortfaldet.

"På en dag, hvor vi læser om flere danskere, der sættes på gaden, skal vi selvfølgelig ikke dele børnecheck ud til børn, som aldrig har sat deres ben i Danmark, eller fordi den ene forældre har arbejdet et par timer her. Det skal simpelthen bare stoppes," siger hun.

22.08-2010 | 11:41 af Kenneth Jakobsen
Lav børnechecken om til et børnefradrag igen. Problem løst. Man skulle aldrig have ændret det fra et fradrag, men nu kan man da håbe de gør skaden god igen.
22.08-2010 | 12:08 af Maria Kvolbæk
Enig med Kenneth J.,men dog er mulighed fri vuggestueplads/børnehaveplads en mulighed også.
 
22.08-2010 | 12:10 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.08-2010 | 12:41 af Kenneth Jakobsen
Tåbelig diskussion som ikke fører til andet, end unødigt indviklet lovgivning.
Fradragsvejen er langt mere elegant, end vores nuværende model. Også selvom nogen skulle få, mere til sig selv end andre. Fradrag giver jo trods alt ikke nogen noget, man beholder blot mere af sin egen indtægt.
22.08-2010 | 13:01 af Esbern Snare
Fradrag kan jo fortolkes og her tænker jeg på Lina Rafns tøjfradrag. Jeg er også i tvivl om jeg kan trække noget fra i skat eller ej, så det er også indviklet. Jeg er generelt modstander af fradrag.
22.08-2010 | 13:05 af Kenneth Jakobsen
Jeg er også kun tilhænger af personfradrag. Og derfor ønsker jeg da også alle andre fradrag afskaffet.
Vi bør udelukkende have et højt bundfradrag, og et børnefradrag som jo blot er at personfradrag til barnet, som forældrene så bruger indtil de bliver gamle nok til selv at bruge det. Ægtefæller kan jo også bruge hinandens ubrugte fradrag.
22.08-2010 | 13:17 af Helle Nielsen
Jeg giver jeg dig ret, det virker umiddelbart meget enkelt.
Indtil andet er blevet gjort synligt for mig.
22.08-2010 | 12:26 af Helle Nielsen
Det er en EU forordning der trådte i kraft 1 maj i år, der har åbnet for dette hul
blot ni timers arbejde i Danmark per uge i kort tid giver tilsyneladende ret til børnechecken.

Der er stort flertal om at få det hul stoppet.

Ved at lave det om til et fradrag i skatten, vil de mennesker der får det, også være blandt de der betaler skat i Danmark.
22.08-2010 | 12:28 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
22.08-2010 | 12:42 af Kenneth Jakobsen
Og hvad så? Topskatten skal alligevel væk.
22.08-2010 | 12:44 af henning olesen
det er da rart at se , at også SF kan vågne op, nu mangler der bare at man får set på en masse andre forordninger
22.08-2010 | 12:45 af henning olesen
Kommentar er blevet slettet.
22.08-2010 | 13:10 af G Shumway
til ... .

Nu behøver det jo ikke at forholde sig sådan at en børnefradrag kan trækkes fra i topskatten. Hvis det gives som et ligningsmæssigt fradrag, kan det kun trækkes fra i bunden. ligesom de andre ligningsmæssige fradrag.


Men det undre mig dog noget, at SF nu også trækker "racisme kortet" troet trods alt at SF stod inde for at også fattige medborgere fra øst skulle kunne nyde godt af dansk velfærd - på lige fod med Romaere som SF jo ikke ønsker at udvise
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.