Det er helt urimeligt, når regeringen har planer om at gennemføre en efterlønsreform, der griber ind meget tidligere. Det mener SF, der er chokeres over de planer, der er kommet frem i lyset.
"Det er med til at vise, hvor urimeligt og uretfærdigt det hele er, når en 55-årig først vil kunne få efterløn som 62-årig, og en 51-årige først kan få efterløn som 65-årig. Det er særdeles voldsomt og helt urimeligt indgreb i folks liv," lyder det fra mener SF's arbejdsmarkedsordfører Eigil Andersen.
Udmeldingen kommer efter Politiken i dag offentliggjorde regeringens udkast til en mulig efterlønsreform. Planen for den ny efterløn lægger op til at 55-årige først skal kunne gå på efterløn som 62-årig i stedet for 60-årig.
Meget værre ser det ud, hvis du er 51 år i dag. De 51-årige skal først have muligheden for at efterløn, når de når alderen 65 år, hvis regeringen får sin efterlønsreform igennem.
Regeringen peger på, at en afskaffelse af efterlønnen vil betyde, at samfundet sparer 16 mia. kroner om året, lyder det fra regeringen. SF vil rette henvendelse til regeringen og høre, hvordan det regnskab hænger sammen.