En sex-auktion på internettet har ledt til en opsigtsvækkende retssag i Stuttgart i Tyskland.
I april og maj 2007 havde seks mænd sex med den samme kvinde, efter at have vundet en auktion på nettet.
Kvinden blev gravid med en af kunderne og forlangte derfor, at firmaet bag sex-auktionen skulle oplyse de seks mænds sande identitet.
Hun kendte kun kundernes cyber-alias, fordi firmaet bag auktionen havde lovet dem fuld anonymitet - et løfte, der bliver svært at holde efter onsdagens domsafsigelse.
Rettet i Stuttgart har nemlig afgjort, at det ufødte barns ret til at kende sin far vejer tungere end de seks sex-kunders ret til anonymitet. Det skriver Der Spiegel.
Nu kan sex-kunderne se frem til en faderskabssag.
- Kvinden ville finde ud af, hvem af mændene der har gjort hende gravid. Så hun havde brug for deres kontaktinformationer. Hvis de ikke indvilliger i en gen-test, er hun selvfølgelig nødt til at hive dem i retten, siger en talsmand for kvinden til Reuters.
Kvindens alder og nationalitet holdes hemmelig af retten.