Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet mandag den 1. marts 2010, kl. 14:24
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Surt show. Virksomhederne gider ikke have de gamle medarbejdere.
Surt show. Virksomhederne gider ikke have de gamle medarbejdere. (Foto: Colourbox)

Seniorer føler sig presset til efterløn

Finanskrise: Virksomhederne ser skævt til de ældre medarbejdere og presser på for at få dem til at trække sig tilbage tidligere.

Krisen kradser, og unge medarbejdere med nye kræfter står klar til at overtage jobbet. Og så begynder det grå guld at føle sig som det gyldne affald.

Hver sjette 55-59-årige på arbejdsmarkedet føler, at der er pres på for, at de skal gå på efterløn. Det viser en undersøgelse foretaget af Capacent Epinion, skriver Ugebrevet A4.

Men det er en helt forkert måde at håndtere krisen på, mener LO-formand, Harald Børsting.

"Alene dét, at nogen føler et pres for at forlade arbejdsmarkedet, er i sig selv galt. Og når det drejer sig om en sjettedel, er det alarmerende. Det er dybt bekymrende og en helt forkert måde at håndtere en krise på," fastslår han.

Undersøgelsen viser desuden, at det er lederne og ikke de unge kollegaer, der er hovedskurke i sagen.

Hele 42 procent, af dem, der føler sig presset til efterløn, svarer, at presset kommer fra ledelsen. Kun seks procent mener, at det er kollegaerne, der lægger pres på.

01.03-2010 | 16:31 af Jørgen Mouritsen
Det er en fandens udvikling - akkurat som da efterlønnen blev indført 1, januar 1980. Da var der mange kolleger der i årene efter, søgte at presse de lidt ældre kolleger til at gå på efterløn.
Men det havde vi som tillidsmænd styr på.
Der er alarmerende at det nu er arbejdsgiverne der søger at presse på. De har nok løndumping i tankerne. Det er en hård tid vi lever i. La os håbe at det faglige fællesskab på arbejdspladserne styrker sig til kampen.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.