Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 28. maj 2010, kl. 07:33
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
(Foto: www.colourbox.com)

Se lønkampens tabere

Dagplejere halter langt efter i lønregnskabet, hvor selv ikke uddannede social- og sundhedshjælpere får en væsentligt højere løn.
Slagterne er blandt medlemmerne hos NNF, der vil hive staten i retten, når efterlønsreformen gennemføres.
Ann Møller Zincks fem dagplejebørn er ude året rundt
Det er ikke gratis at fyre forældre på den første arbejdsdag efter deres barsel.
faktaboks

Det offentliges tabere og vindere:

3 højestlønnede grupper:

Statsansatte Ingeniører 287 kr. i timen
Statsansatte Arkitekter 274 kr. i timen
Regionalt ansatte Diplomingeniører 270 kr. i timen

3 lavestlønnede grupper:
Kommunalt ansatte SOSU-hjælpere 136 i timen
Kommunalt ansatte Pædagogmedhjælpere 133 i timen
Kommunalt ansatte Dagplejere 117 kr. i timen

Glem alt om demonstrerende sygeplejersker og utilfredse pædagoger.

Én faggruppe halter langt bagefter i lønkapløbet i det offentlige, og det er dagplejerne, der har en gennemsnitsløn på 117 kroner i timen. Det viser den rapport Lønkommissionen fremlægger fredag.

Årsagen er i følge formanden for dagplejernes fagforening (FOA), Dennis Kristensen, at dagplejerne skal stå til rådighed 47 timer om ugen. Men med årene, har de 47 timer udviklet sig fra at være rådighedstid til at være reel arbejdstid, fordi forældrene efterspørger mere fleksible pasningstider.

"Her der er en gruppe, der virkelig oplever, at de skal arbejde meget mere end andre for at få en nogenlunde månedsløn," siger Dennis Kristensen.

De næste på listen over de lavest lønnede i det offentlige er pædagogmedhjælpere, der tjener 133 kroner og social- og sundhedshjælpere uden uddannelse, der i gennemsnit tjener 136 i timen.

Ifølge Dennis Kristensen er det bemærkelsesværdigt, at de lavestlønnede grupper er det, han kalder kvindefag, der er beskæftigede med mennesker.

"Hvis man prøvede at overføre det til et mandefag, så vil jeg ikke have fantasi til at forestille mig nogen mandefag, der ville have accepteret at arbejde 47 timer til 117 kroner i timen," siger Dennis Kristensen.

28.05-2010 | 10:36 af Asbjørn Andersen
Et lidt andet perspektiv på ligelønsdebatten: Ligestilling er ikke kun et spørgsmål om at få lige meget i løn. Den primære ulighed består i at være inden for eller uden for arbejdsmarkedet. Og her taber mændene. Læs blogindlægget her: http://arbejdsmarkedet.nu/2010/05/lang-vej-til-ligel%c3%b8n-%e2%80%93-for-m%c3%a6ndene/
28.05-2010 | 21:44 af Mai Jørgensen
Bare en lille kommentar: man kan ikke være ikke-uddannet sosu-hjælper. En sosu-hjælper HAR en uddannelse, så hvis man er ikke-uddannet, er man logisk nok ikke sosu-hjælper. Så er man medhjælper eller lign.

Jeg ved godt at sosu-hjælperne ikke har titelbeskyttelse ligesom assistenterne, men alligevel ..
28.05-2010 | 21:46 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.05-2010 | 21:48 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
28.05-2010 | 22:24 af Helle Nielsen
Ja det er rigtigt, og det er de fleste steder ovenikøbet max. De der får en højere timeløn er ofte på 25 timer pr uge.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.