141.961 lønmodtagere i det private har stemt om de nye løn- og arbejdsvilkår, der gælder to år frem. I alt 484.939 var stemmeberettigede.
Mens den samlede ja-side mønstrede 69,2 procent af stemmerne (98.219 stemmer), så sagde 30,8 procent (43.742 stemmer) nej til deres nye overenskomster.
Mest bemærkelsesværdig er Blik- og Rørarbejderforbundet, hvor kun otte procent af de i alt 3.533 afgivne stemmer sagde ja. Resten vendte tommelfingeren nedad.
HK/Danmark er også interessant, fordi den såkaldte 50 procent regel ved urafstemningen i 2010 var en af de væsentligste årsager til, at næsten 88 procent stemte nej.
Det billede er nærmest vendt på hovedet, og 83,1 procent af stemmerne siger i dag ja til den nye overenskomst.
Her er et overblik over, hvordan urafstemningen ser ud fordelt på de forskellige forbund:
Forbund |
Antal stemmer |
JA |
NEJ |
Blik- og Rørarbejder forbundet |
3.533 |
8 |
92 |
Dansk El-Forbund |
4.194 |
81 |
19 |
Frisør- og Kosmetikerforbundet |
1.249 |
99 |
1 |
Dansk Jernebaneforbund |
153 |
62 |
38 |
Dansk Metal |
22.814 |
80 |
20 |
3F |
64.569 |
60 |
40 |
FOA (privat) |
422 |
79 |
21 |
Fødevareforbundet NNF |
7.440 |
66 |
34 |
HK/Danmark |
30.920 |
83 |
17 |
Malerforbundet |
2.217 |
62 |
38 |
Serviceforbundet |
1.461 |
78 |
22 |
Teknisk Landsforbund
|
2.639 |
90 |
10 |
LO i alt |
141.961 |
69 |
31 |
Kilde: LO