Hvem snupper førstepladsen i år over flest personlige stemmer, når Anders Fogh er ude. Bliver det Løkke eller Thorning?
Hvem er Danmarks største stemmesluger? Når stemmerne i morgen bliver fintalt, får vi at vide, hvilken politiker flest danskerne har sat deres kryds ved. Og en ting er helt sikkert. Det bliver en anden end ved de seneste tre valg, som snupper førstepladsen på listen over flest personlige stemmer.
Tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har ved de seneste tre valg i 2007, 2005 og 2001 lagt sig i spidsen med absolut flest personlige stemmer. I 2007 fik han 58.751 stemmer. Men rekorden var i 2001, hvor han snuppede 70.024 stemmer. Men efter han er blevet chef for NATO, har han vinket farvel.
Foto: AP Photo/ Francisco Seco / POLFOTO