For første gang i dansk film-historie er der en dansk instruktør i blandt de film, der er nomineret i den mest prestige-fyldte Oscar kategori - nemlig prisen for årets bedste film.
Det blev afsløret tirsdag eftermiddag af Oscar-komitéen, der løftede sløret for hvilke film og skuespillere, der har muligheden for at vinde en Oscar-statuette.
Det er filmen An Education, som Lone Scherfig har instrueret, der skal kæmpe med blandt andet James Cameron's Avatar om den store titel.
Ebbe Iversen, der er filmanmelder på Berlingske Tidende, er begejstret over nomineringen. Men Sherfig får kamp til stregen, vurdere han.
"For det første har de fordoblet antallet af nominerede film fra fem til ti for første gang i år. Og for det andet er hendes film oppe mod nogle virkelige amerikanske sværvægtere som Avatar," siger Ebbe Iversen til Nyhedsbureauet Newspaq.
Men løber Lone Sherfig med den fornemme statuette, så er hendes internationale karriere sikret et gennembrud, siger filmanmelderen.
Ebbe Iversen mener, at det er Sherfigs evne til at skildre den barske virkelighed på en nærværende menneskelig måde, der gør hendes film så poplære.
"Selvom filmene viser, at det er svært at være menneske, så bliver man alligevel glad af at se dem. De giver et håb om at mennesker er gode nok inderes inde. Det er det smukke ved hendes film," mener Ebbe Iversen.
Også den danske dokumentar-instruktør Anders Østergaard, der står bag dokumentaren Burma VJ, har med en nominering chancen for at vinde kategorien for bedste dokumentar.
Natten mellem den 7. og 8. marts bliver natten, hvor vi danskere skal sidde med krydsede fingre og måske få lov til at opleve, en dansk instruktør tale til hele verden med en Oscar-statuette i hånden.