SAS får nu et endnu større hul i kassen, efter at flyselskabet har tabt en retssag til sin ærkerival Norwegian i en sag om adgang til fortrolige forretningsoplysninger.
En norsk appelret har afgjort, at SAS skal betale en erstatning på 160 millioner norske kroner samt betale sagens omkostningen på 14 millioner kroner for i perioden september 2002 til marts 2004 at have anvendt uretmæssige oplysninger om Norwegian.
"Vi er skuffede over appelrettens afgørelse. Vi havde håbet, at dette spørgsmål var blevet afgjort ved denne dom. Vi må imidlertid konstatere, at det ikke var enstemmighed, og vi vil nu granske dommen yderligere for at vurdere, hvorvidt den skal ankes," siger koncernchef i SAS, Mats Jansson.
Norwegians administrerende direktør Bjørn Kjos er derimod glad for afgørelsen.
"Vi er svært tilfredse med, at domstolen har dømt SAS til at betale Norwegian tæt på 175 millioner norske kroner i erstatning for den industrispionage, vi blev udsat for," siger han i en meddelelse.