FC København fortsætter den gode stime.
Efter sejre over henholdsvis Brøndby og AGF gik det søndag ud over formstærke SønderJyskE, der for første gang i syv kampe ikke fik point.
Efter en målløs første halvleg stod Santin for den forløsende FCK-scoring i de sidste 45 minutter.
Et hjørnespark fra Martin Vingaard blev sparket til den forreste stolpe, hvor Antonsson headede den videre til Santin, der nemt kunne heade bolden i mål til FCK-føring.
I slutminutterne fik et hjørnespark fra FCK's Oscar Wendt lov at sejle næsten direkte ind i SønderjyskE-målet til slutresultatet 2-0.
Med sejren er FCK fortsat tre point foran OB på andenpladsen.