Salman Rushdie blev forleden gjort til ridder og er hermed blevet til Sir Salman – et eksempel på den form for belønning, der venter en intelligent og talentfuld forfatter, der er villig til at falde til patten.
Præsenteret med chancen for at kunne bekende kulør, at vise, at han stadig har vid og bid og ikke spiser af hånden, vælger den store forfatter ikke at afslå, men at tage imod et ridderskab i det blodbestænkte britiske imperium, alt imens han udtrykker sin »ydmyge taknemmelighed«.
Intellektuel hæderlighed? Mod til at sige fra over for en regering, hvis store bidrag til England har været fattiggørelse, nedskæringer og kommercialisering? Og hvis bidrag til verden har været ukritisk støtte til krige bygget på løgn og tortur? Mod til at vise sin foragt og gøre klart, at hædersbevisninger fra den kant ikke er mere værd end støv og aske? Modet til overhovedet at tale magthaverne midt imod?
Nej, disse kvaliteter har Rushdie ikke tid til at udvise – han har alt for travlt med at tage imod priser på denne verdens bonede gulve.
Måske det bare er mig, men burde man ikke kunne forvente mere af forfatteren til romaner som De Sataniske Vers og Midnatsbørn ?