Efter kun en halv sæson i Nordjylland synes Marek Saganowski nemlig at være fortid hos de kommende UEFA Cup-deltagere.
Polakken har ikke leveret varen, siden han kom til på lejeaftale fra Southampton. I alt er det kun blevet til tre mål i AaB-trøjen. Og det betyder formentlig en returbillet til England, selv om Saganowski godt vil blive.
"Jeg har egentlig ikke så mange kommentarer til sagen. Men måske går det den vej," siger AaB's sportsdirekør Lynge Jakobsen til sporten.dk.
Under Bruce Rioch var Marek Saganowski fast mand i startopstillingen, men efter Allan Kuhn satte sig i trænersædet er det ikke blevet til meget spilletid, og tirsdag startede polakken også på bænken.