Der er ikke noget land, der har pligt til at modtage andre end sine egne statsborgere. Men Dansk Folkepartis Martin Henriksen lufter i dag alligevel tankerne om at sende den 28-årige somalier, der angreb Muhammedtegneren Kurt Westergaard, til et af Somalias nabolande.
Juridisk set har forslaget umiddelbart ingen validitet.
"Man kan intet gøre i praksis. De kan flyve rundt i orbit, flyve rundt fra land til land til land og blive afvist," slår juraprofessor Eva Smith fast over for Nyhedsbureauet Newspaq.
Hun lufter dog samtidig muligheden for at omgå de egentlige regler, men det koster penge.
"Naturligvis kan man betale et eller andet fattigt land et par millioner for det. Man må gå ud fra, at det er potentielt farlige personer, som vi ikke selv vil have, og så skulle vi betale nogle penge for at få et fattigt land til at modtage dem? Det ville virkelig være utiltalende," siger Eva Smith til Newspaq.
De konservative kan godt lide tanken, men kan på ingen måde se den gennemført i virkelighedens verden.
"Forslaget er udmærket, men jeg tvivler på, at det kommer til at virke i praksis. Forestil dig en svensk terrorist, der blev udvist fra Colombia, og som Sverige ikke ville have hjem. Vil vi så i Danmark synes, at det var rigtig godt at få en svensk terrorist her til landet? Næhh... Der er vist ingen lande i verden, der samler på terrorister. Måske lige bortset fra Yemen," vurderer Tom Behnke til Newspaq.
Hos Venstre tænker man på, om somalieren faktisk ikke passer bedre i et naboland, end han gør i Danmark. Men umiddelbart forstår et medlem af retsudvalget fra regeringspartiet ikke helt præcist, hvad Martin Henriksen mener.
"Jeg ved ikke nøjagtigt, hvad han tænker på, men det kan da være, at der er nogle flygtningelejre dernede i nabolandene, hvor der også er andre somaliere. Her er måske en kultur, der minder om hans egen, hvor han kan falde til," siger Venstres Louise Schack Elholm til Newspaq.
Men udover de rent praktiske muligheder, bør Danmark også tænke på, hvordan vi som land agerer rent menneskeligt. Det mener i hvert fald juraprofessor Eva Smith.
"Der er også nogle menneskerettigheder her. Hvis man bare er mistænkt, kan man så virkelig eksporteres til et vildt fremmed land, hvor man ikke taler sproget eller kan foretage sig noget overhovedet? Det er helt vildt langt ude og også i strid med mange af de konventioner, vi har underskrevet," slutter hun.