Det slår aldrig fejl. Hver gang nogle muslimer finder på at sende et antal danskere til Helvede, tropper meningsdannerne op og spørger, hvad vi dog har gjort, siden de hader os så meget.
Svaret er, at de hader os, uanset hvad vi gør. Om vi så sad musestille og bævrede i en krog, ville de hade os. Alene fordi vi eksisterer og endnu ikke har bøjet os for islams krav om verdensherredømmet.
Hvis muslimerne ikke bryder sig om tonen i den danske debat, er der ingen, der holder på dem. Jeg kan heller ikke lide tonen i Saudi-Arabien og væmmes ved stening af kvinder og offentlig hængning af bøsser som i Iran. Derfor holder jeg mig langt væk.
Hvad så med Irak og Afghanistan, som vi ustandselig får revet i næsen som forklaring på muslimernes ubændige raseri? Ja, hvis vi trak os ud, ville de finde noget andet at hidse sig op over. For eksempel at Spanien og Grækenland har afkastet det muslimske åg, for det må de ikke, når de én gang har været under muslimsk herredømme.
Det holder ikke op, før hele verden er underlagt firmaet Muhammeds eftf. Det er simpelthen det, islam går ud på.
Men selvfølgelig letter det erobringen, at vesterlændingene bryder sammen i selvbebrejdelse, hver gang nogen lover dem tæsk, i stedet for at forsvare sig. Imamerne kunne ikke have ønsket sig nogen bedre strategisk situation.