1. Del så lidt som muligt af dig selv
Læg aldrig personlige oplysninger ud, så enhver kan se dem i jobannoncerne. Det gælder også mobilnummre. Sørg for, at kontakten foregår over e-mail.
Opret eventuelt en særskilt e-mailkonto, som du søger job fra. Derved undgår du, at klamme typer finder vej til din private postkasse.
2. Brug kun tjekkede jobportaler
Overvej at bruge en af de etablerede jobportaler, hvor udbyder tjekker de firmaer, der henvender sig efter arbejdskraft.
3. Undersøg, hvem der bruger jobportalen
Det er vigtigt at vide noget om, hvad det er for et fora, du lægger din jobannonce på.
4. Tænk over, hvad du skriver
Hvis du vælger at annoncere på gratisportaler, så overvej dine formuleringer. I stedet for at skrive: ‘Jeg er en ung fyr, der er frisk på det hele’, kan du overveje en sætning som: ‘Jeg er hverken bange for hårdt arbejde eller viger tilbage for nye udfordringer’’.
Få eventuelt en voksen til at gennemlæse din ansøgning, inden du lægger den på nettet.
5. Vær konkret
Vær præcis i forhold til hvilke job, du søger. Det viser, hvad du er ude efter. skriv: 'Jeg søger rengøringstjans, opvask, hundeluftning eller børnepasning'.
6. Tag det ikke personligt
Hvis du får seksuelle henvendelser efter at have lagt en jobannonce på nettet, så lad være med at tage det alt for personligt.
Personen, der skriver, er stødt på din annonce ved et tilfældet og er ikke gået efter dig personligt. Husk det er klammerterne, der er pinligt for, ikke dig. Snak med dine forældre eller med vennerne om det.
Guiden er udarbejdet på baggrund af interview med Ungarbejde.dk, Red barnet og Medierådet for Børn og Unge.