Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
Find den rigtige arbejdsplads

Sådan finder du den perfekte arbejdsplads

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Passer du ikke ind på din arbejdsplads, har du ikke en chance. Se hvor du skal arbejde, hvis du er medarbejderen, der vil fremad, eller eksperten, der vil levere det perfekte.

2. okt. 2009 kl. 04:00 Mette Lauth
Hvis du er er mekanikeren, der lever for at finjustere bilen helt perfekt, skal du arbejde med Jaguar og ikke Skoda.  Find den rigtige arbejdsplads og bliv en succes.
Hvis du er er mekanikeren, der lever for at finjustere bilen helt perfekt, skal du arbejde med Jaguar og ikke Skoda. Find den rigtige arbejdsplads og bliv en succes. Foto: Mette Lauth
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Mette Lauth

Journalist på Avisen.dk

Læs mere om, hvad der gør dig til et talent.

SE OGSÅ
De ægte talenter rykker fra feltet, før de bliver 25 år. Skal vi andre til tops, skal vi finde den rette arbejdsplads.

Se her, hvordan netop du finder en arbejdsplads, hvor du bliver sat pris på.

Karrierefræseren har fuld fart på

Du er udadvendt, og det er vigtigt for dig at vise verden, at netop du kommer ud over stepperne og laver firmaets bedste resultater. Du vil gerne opad og fejrer det bestemt med god rødvin, når du får en ny og flottere titel.

Her skal du ikke arbejde:

I en lille virksomhed, hvor hver passer sit bestemte område, og hvor du ikke kan stige i graderne. Eller i en politisk styret organisation, hvor du skal kende alle de interne politiske magtkampe for at få noget igennem.

Et stærkt skel mellem chef og medarbejdere virker ikke for dig. Du snakker for meget med chefen, og dit ønske om være den bedste og blive lagt mærke til gør dig ikke elsket i flokken.

Her skal du arbejde:

Konsulent, salg, detailhandel. Brancher, hvor kun dine præstationer og ikke uddannelse og faggrænser sætter grænserne for, hvor langt du kan nå.

Gå efter jobannoncer med disse ord:

Selvkørende, opsøgende, 'Vi honorerer den gode indsats', 'Vi sætter en ære i kun at have de 50 bedste", bonus, provision, akkord, resultatløn.

Eksperten: I do it my way!

Er du ekspert på et bestemt område, føler du et kald. Arbejde er ikke bare noget, du lever af.

Du er stolt af din faglighed og skal kunne stå inde for dit arbejde. Du sætter kun pris på ros fra mennesker, der ved lige så meget eller mere om dit fagområde. Hvis du skal stige i graderne, skal det være indenfor dit fagområde, og du tager ikke job, du ikke er 110 procent kompetent til. Det er ikke til diskussion.

Her skal du ikke arbejde:

Glem salgsjob og opsøgende kontakt til kunder. De kræver, at man skynder sig og ind i mellem gør arbejdet halvt for at gøre alle glade. Projektarbejde, hvor alle melder ind og hele tiden prøver noget nyt, er absolut ikke et hit.

Her skal du arbejde:

Administration, eksklusive varemærker, teknisk rådgivning, bygning af prototyper. Du er mekanikeren, der finjusterer bilen helt perfekt. Derfor skal du arbejde med Jaguarer og ikke med Skodaer, hvor ingen gider betale for kvaliteten i det, du laver.

Gå efter jobannoncer med disse ord:

Ekspert, præcision, 'grundig oplæring', 'vi går aldrig på kompromis med kvaliteten'.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites