Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her
DAGENS TIP

Sådan får du job - selv om du er grå i toppen

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Glem at spille ung med de unge, hvis fødselsdatoen gør dig til suveræn nestor i ansøgerfeltet. Spil på, at du er fleksibel og har erfaring.

22. april 2012 kl. 06:00 Oliver Batchelor
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Oliver Batchelor

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Er du blandt de 35.000 danskere over 50 år, der står uden arbejde?

Selvom det kan være svært at hamle op med yngre kræfter, så er der ingen grund til at fortvivle.

For i kraft af din alder har du et par fordele, som du kan spille på, når du søger job. Det fortæller afdelingsleder i Ældresagens rådgivning, Poul Dahl Hede.

Fleksibilitet

Sælg dig selv på fleksibiliteten. Altså: "Jeg kan træde til, når I har brug for mig. I ringer,jeg kommer."

Og så kan man mødes og skilles, så det passer begge parter bedst muligt. Appeller til arbejdsgiveren om, at du er fleksibel og er stabil arbejdskraft.

Det gælder ikke mindst job i projekter af begrænset varighed, hvor man kan komme i tre måneder og gøre en indsats.

Erfaring

Nogle mener, erfaring er, når man står med en billet på en perron og toget er kørt.

Men du skal sælge det på noget konkret, du kan folde din erfaring ud i. Du skal dokumentere, at virksomheden kan bruge din erfaring.[pagebreak]

Erfaring er også kompetencen til at købe en billet til det rigtige tog.

Vær dig selv

Lad være med at foregive, at du skal spille ung med de unge. Det kan virksomhederne godt gennemskue.

Udfordringen kan være stor, hvis der sidder nogle yngre folk i en personale-afdeling, der ikke kan forestille sig at ansætte en på 60.

Men vær dig selv og spil på, at du er fri og uforpligtet på markedet, at din indsats er i top, og at du altid er kommet til tiden. Jeg kan, jeg vil. Det er det, du skal spille på.

Følg med udviklingen i dit fag

Især hvis du har mistet tilknytningen til arbejdsmarkedet, skal du sørge for at holde dig opdateret på, hvad der sker inden for dit fag.

Det er svært, hvis man har gået ledig i flere år så har man måske tabt noget af sin kompetence.

Det gennemskues med det samme, hvis man har mistet kræfter og tempo. Så det er vigtigt at vise, at man stadig er med på beatet og er interesseret i faget.

Guiden blev bragt første gang i april 2011

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
11.04-2011 | 19:20 af Frands Frandsen
Hr Poul Dahl !
Jeg ved ikke om Du for nylig har været ude og søge job,-men ak ak ak der er slet ingen realitet og facts i det Du Skriver.
Jeg har været i Fleks systemmet siden 2008, og der er ikke formået at finde et Job til mig. Og falder desværre for grænsen nu her om et halv år.
Til din oplysning skrev og søgte jeg mere end 187 ansøgninger i 2003 på grund af ledighed dengang og der var jeg trods alt kun 52. Mærkværdig med sådan en påstand LAD DOG DE UNGE GÅ PÅ JOB OG TJENE PENGENE, og os andre der er nedslidte komme fra arbejdsmarkedet.
De der så er på førtidspension eller pension kan så søge nogle timer som de har lyst til.
Der er slet ikke hold i det Du kommer med desværre, så havde jeg forlængst været ude med dene rfaring jeg har fra selvstændighed i snart 40 år
mvh Frands Frandsen
 
 
22.04-2012 | 09:07 af Jan F.
Det virker som om Ældresagens rådgiver ikke har føling med sine råd for de har ikke nogen bund i virkeligheden. Jeg er selv 54år, søger job men ønsker ikke disse nærmest vikarstillinger på 3 mdr. f.eks., niks jeg søger reelt arbejde. Fordi vi er ældre skal vi ikke tage til takke med krummerne fra bordet, vi vil også spise af brødet.
 
22.04-2012 | 09:20 af lene n
@Frands og Jan .. I har helt ret. Hilsen pædagog 56 år. Har ikke talt ansøgninger med afslag, men der står i de svar der kommer sådan ca.. Tak for din ansøgning, der kom (mellem 60- 200 ansøgninger) Vi har valgt den som vi fandt opfyldte kriterierne for at varetage jobbet hos os.. Jersing jobfirma fortalte mig elelrs på kursus i sommers at jeg var gammel.. " Du er over 55 år, så kan virksomheden få refudneret 75% af din løn i x antal mdr. ???????? Jeg syntes ikke jeg var gammel, føler mig ikke sådan.. Men den sved. Hvem ville så betale mig fuld pris efter? Og det er kun i det private, sådan nogle underlige tilskudregler virker.. Ikke i offentlige, der kommer du ud i løntilskud eller som praktikant i 4 uger.. " Praktikant" i sit eget fag..
 
 
22.04-2012 | 13:07 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
22.04-2012 | 13:14 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
22.04-2012 | 13:19 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
22.04-2012 | 13:27 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites