Farvel kilo!
- Drop forbud.
- Tjek din tallerkenstørrelse, vælg eventuelt en mindre tallerken.
- Vær mere end opmærksomhed ved frokostbuffeten. Husk, at det er en frokostportion, du har brug for!
- Tag altid kun en portion af den varme mad.
- Spis langsomt. Underhold kollegaen, mens I spiser.
Kilde: Diætistklinikken ved Maiken Beck
Strammer tøjet lidt rigeligt, når du sidder på kontorstolen, eller trækker du maveskindet ind, så kollegaen ikke skal opdage, at du har taget på? Så er der god grund til at læse videre her.
Her får du en guide til, hvordan du kan blive slankere og få mere overskud, mens du er på job.
Kom godt igennem formiddagen
Når du har været på job et par timer, så er det en god ide at give kroppen et lille mellemmåltid. En typisk fejl er nemlig, at man spiser for sjældent. Det er forkert.
Hvis du vænner kroppen til at spise oftere, men med mindre portioner, så kan man hurtigt vænne ens krop til færre kalorier.
Tag derfor et stykke rugbrød i løbet af formiddagen. Det er rigtig genialt, da rugbrød er kaloriefattigt og giver et meget stabilt blodsukker, så man ikke får lyst til sukker.
Frygt ikke frokostbuffeten
Du skal bare lære, hvad du skal vælge og, hvordan du skal spise det.
Den optimale frokosttallerkenmodel ser sådan ud:
- 1/2 tallerken skal bestå af grøntsager og salat.
- 1/4 tallerken skal bestå af ris, pasta, brød eller kartofler.
- 1/4 tallerken skal bestå af kød, fjerkræ eller fisk.
Det er meget vigtigt, at du spiser frokosten meget langsomt. Snak med kollegerne imens og hav det i det hele taget sjovt, mens du spiser.
Et alternativ til frokostbuffeten: Du kan forberede din frokost hjemmefra og tilberede en lækker sandwich eller rugbrødsmad med magert pålæg, en masse grøntsager og salat.
Får I i stedet færdiglavede sandwichboller på arbejdspladsen, så tag toppen af sandwichbollen af. Det sparer dig for en masse kalorier.
Overvind eftermiddagsudfordringerne
Eftermiddagen kan være hård med kager og søde sager, der frister. Men det tager kun en uge at vænne sig af med sukkertrangen.
Og det er vigtigt, for sukkerholdige drikke ryger direkte på sidebenene.
Forbered for eksempel en håndfuld nødder eller mandler, som du kan spise som mellemmåltid.
Det gør ikke noget, at man mærker lidt sult sidst på eftermiddagen. Men det er kun godt, det handler netop om at mærke ens sult og behov, men lad være med at spis noget hurtigt på vej hjem fra job. Aftensmaden er lige rundt om hjørnet.
Succes og motivation
Du skal tro på din beslutning!
Undervejs kan du indbygge små milepæle med belønninger. Det kan være en god creme eller en ny parfume. Det kan øge motivationen markant.
Og så er det bare med at komme i gang, for du vil få en langt bedre arbejdsdag, hvis din krop har det godt!
Artiklen er udarbejdet i samarbejder med Diætistklinikken ved Maiken Beck og Cecilia Frederiksen fra Diætistkompagniet.