Så skulle EU s krise være overstået

»Fra dette gamle kontinent fødes et nyt Europa.«

Sådan lød det højtideligt fra EU-Kommissionens formand, Jose Manuel Barroso, da stats- og regeringschefer fra de 27 EU-lande torsdag var samlet i Portugals hovedstad, Lissabon, for at underskrive den traktat, som skal være grundlaget for EU-samarbejdet de kommende år.

Ved en kort ceremoni i det historiske kloster Jeronimus satte statslederne én efter én deres signatur på papiret, der sætter et foreløbigt punktum for den krise, EU blev kastet ud, da befolkningerne i Holland og Frankrig for to år siden sagde nej til den længe ventede forfatningstraktat.

Dagens mest omtalte person var dog slet ikke tilstede ved selve ceremonien. Den britiske premierminister, Gordon Brown, havde et møde i London og kom først senere på dagen til Lissabon for at levere sin underskrift. Den sene ankomst gav anledning til en del kommentarer om Storbritanniens prioriteter.

Små ændringer

Under krisen har traktaten skiftet navn adskillige gange og er blevet ændret, så de punkter, der lugtede af forfatning, er blevet fjernet. Der er for eksempel ikke længere henvisninger til EU s flag eller nationalsang – selvom begge dele stadig eksisterer.

Til gengæld har man bevaret alle de dele af traktaten, der skal få det europæiske samarbejde til at glide lettere, efter unionen er blevet udvidet fra 15 til 27 medlemslande. For de enkelte lande er det slut med vetoretten på omkring 50 politikområder, og der bliver indført et helt nyt afstemningssystem. Samtidig er der udsigt til, at EU får både en præsident og en slags udenrigsminister, der skal repræsentere unionen udadtil.

Afstemninger droppet

Der er ikke den store fare for, at traktaten bliver afvist som sin forgænger. For at sikre, at krisen ikke gentager sig, har alle lande undtagen Irland besluttet, at traktaten ikke skal til folkeafstemning. Frankrigs Præsident, Nicolas Sarkozy, lovede efter ceremonien, at det i hvert fald ikke bliver Frankrig, der trækker i bremsen denne gang.

De fleste analytikere vurderer, at den irske afstemning vil ende med et overbevisende ja til traktaten. Den irske økonomi har haft enorm gavn af EU-medlemskabet, og der er en generelt positiv holdning til EU i landet.

NYHEDSBREV

 

Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!

Tilmeld

Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.