Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 12. marts 2010, kl. 05:45
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
Den landskendte krejler, Låsby Svendsen (iført hvid kittel), betaler af princip aldrig en krone mere end nødvendigt for husdyr og hvad der i øvrigt kan tjenes en skilling på.
Den landskendte krejler, Låsby Svendsen (iført hvid kittel), betaler af princip aldrig en krone mere end nødvendigt for husdyr og hvad der i øvrigt kan tjenes en skilling på. (Foto: Henning Bagger, Scanpix)
FREDAGSSPAREGUIDE

Så prut dog!

10 enkle Låsby Svendsen-agtige prutteråd, der lærer dig at spare penge over alt.
Husk, at stegefedt sagtens kan genbruges over flere dage, og husk, at du kan spare olie eller smør ved at stege kød i det fedt, som du alligevel skærer fra kødet.
Bliv indkøbsturist! Er du villigt til at bruge lidt tid i ferien på at handle, kan ferien til gengæld blive betalt af den besparelse, du opnår i udlandet - i forhold til, hvis du havde handlet i Danmark
Der skal alufolie bag radiatoren og løgsaft på bilruden. Læs hvorfor.
DEBAT  
Er du god nok?
Synes du, at du er tilstrækkelig god til at prutte om priser?


En rapport fra Konkurrencestyrelsen afslører, at kun en fjerdedel af de danske forbrugere prutter om priserne. Til gengæld får de, der prutter, som regel gevinst.

Følg derfor disse prutteråd fra Fredagsspareguiden, der anbefaler dig altid at forhandle om prisen – hos optikeren, tandlægen, rejsebureauet, slagteren, i byggemarkedet, møbelbutikken, banken – overalt.

Men pas på! Ekspedienter i især kædebutikker hævder, at de "faste, lave priser" er bestemt fra koncernhovedsædet - og derfor ikke til forhandling. Ofte er det ikke sandt.

10 råd:

1: Respektér ekspedienten og den faglige viden, vedkommende har. Sørg for at få en hyggelig snak i en uformel atmosfære. Forlang på en gemytlig måde et prisnedslag. Er der en god "kemi" mellem jer, vil ekspedienten være tilbøjelig til at give lidt rabat.

2: Besøg butikken, mens det ikke myldrer med kunder, der kæmper om ekspedientens opmærksomhed. Her er der god tid til at få den gode dialog.

3: Stol ikke nødvendigvis på ekspedientens udsagn om, at "det er den sidste vare, han har", eller at "tilbuddet gælder kun i dag". Det siger han for at få dig at købe i en fart uden at prutte om prisen.

4: Tjek inden du besøger butikken det generelle prisniveau ved at læse tilbudsaviser og ved at besøge prissammenlignings-websider som Pricerunner.com, Edbpriser.dk og Hvidevarepriser.dk. Så ved du, hvad det skal koste - den viden skal du bruge i forhandlingssituationen.

5: Gør flere indkøb i samme butik. Jo mere du køber, jo større styrke har du, når der skal forhandles om prisen.

6: Det er lettere at prutte om prisen på en udstillingsmodel eller på sidste års model. Ofte er disse modeller ikke væsentligt ringere end de spritnye modeller. Til gengæld er de billigere at få til en rimelig penge.

7: Er du meget begejstret for en vare, så vis det ikke over for ekspedienten. I så fald kan vedkommende regne ud, at du er villig til at betale fuld pris.

8: Selv om butikken tilbyder gode mængderabatter, ønsker du ofte kun en enkelt vare. Vær udspekuleret: Koster eksempelvis to par jeans 1.000 kr., så bør du kunne få ét par for 500 kr. – og ikke de 699 kr., som butikken forsøger at få for ét par.

9: Vær fræk og hav ikke dårlig samvittighed over at prutte med prisen. Du kan være sikker på, at butikken stort set ikke sælger noget med tab – heller ikke tilbudsvarer. Så selv om du prutter dig til rabat, har butikken tjent penge på dig.

10: Får du mod forventning ikke den lave pris, så kræv noget ekstra – eksempelvis et slips til skjorten, poser til støvsugeren, kabler og beslag til tv’et eller en ekstern harddisk til computeren.

13.03-2010 | 00:47 af Johannes Aagaard
At bruge Låsby Svendsen som eksempel for noget som helst positivt og moralsk anstændigt, er komplet stupidt.

Låsby Svendsen er erklæret konkurs. Har en gæld på 43 millioner kroner. Selv om han er gået konkurs, er han fortsat med at indkassere husleje af ejendomme, som han ikke har nogen retmæssig rådighed over, og derfor er han på ny blevet politianmeldt. Han er blevet dømt for at true med at skyde en skattefoged, og siden 2003 har virksomheden Jens Peter Svendsen (Låsby Svendsen) hverken betalt skat eller afleveret selvangivelser.

Han udlejning af faldefædige boliger til overpris til socialt belastede familier er således et ganske glimrende udtryk for den parasitmentalitet, der alt i alt er set praktiseret her.

Låsby Svendsen er et udtryk for et moralsk forfald og ikke en, der på nogen måde skal tjene som eksempel på noget som helst positivt.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.