Vindmøller betaler sig ind efter højst ni måneder, afslører Nyhedsavisens CO2-ugle.
Mandag den 26. maj 2008, 17:03
Vor læser Svend Erik Nielsen går op i grøn strøm. Men han har på det seneste løftet øjenbrynene, når talen er faldet på vindmøller.
»At vindmøller leverer miljøvenlig energi er en sandhed med modifikationer. Det gælder kun i den del af møllens levetid, hvor den producerer,« skriver Svend Erik Nielsen og tilføjer, at alle produkter slæber rundt på, hvad der kaldes en økologisk rygsæk.
»Hvis man laver en levetidsanalyse af en vindmølle, så indeholder den en lang række materialer som kobber, stål, glas, petrokemiske produkter og beton,« skriver Svend Erik Nielsen før han når frem til sit spørgsmål.
»Hvor længe skal en konkret vindmølle være produktiv, før den er reelt CO2 neutral?« skriver han.
Selvom Nyhedsavisens CO2-ugle altid har været lidt bange for vindmøller og deres store vinger, giver den grønt lys for en lille undersøgelse af, hvor miljøvenlige de egentlig er.
På Informationscenter for Miljø & Sundhed sidder miljøingeniør Jacob Sørensen. Han fortæller, at møllerne ofte bliver kritiseret for at skæmme landskabet.
»De kan genere med støj og lys, der blinker, hvis man opholder sig der, hvor rotoren skygger for solen. Desuden kan de genere fugle, og havmøllerne kan skade livet i havet,« siger Jacob Sørensen og giver også vor læser Svend Erik Nielsen ret i, at vindmøllerne påvirker miljø og sundhed under fremstillingen og bortskaffelsen af de råstoffer, der bliver brugt til produktionen af dem.
Men generelt går det ret stærkt, før CO2-udgifterne er tjent ind igen, siger Jacob Sørensen efter at have læst op på tal fra Vestas, der producerer danske vindmøller.
»En vindmølle betaler sig selv tilbage i løbet af højst ni måneder med hensyn til CO2, alt efter om den står på land eller i vandet. Alt i alt betaler en vindmølle sig selv tilbage mere end 35 gange i løbet af sin 20-årige levetid,« siger Jacob Sørensen.
Havvindmøller tager længst tid om at tjene sig selv ind, selvom det blæser mere på vandet. Det skyldes fx, at der bliver brugt knap 20 gange mere jern og sten til en havvindmølle end en tilsvarende landvindmølle. Det fundament, der skal bygges i havet, kræver nemlig store mængder cement og jernarmering.