Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

S-togskontrollør anmelder kvinde for vold

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Den 26-årige kvinde, der i sidste uge ifølge flere vidner blev overfaldet på Svanemøllen Station af en S-togskontrollør, er nu selv blevet anmeldt for vold.

> Kvinde anmelder togkontrollør for vold 

8. maj 2007 kl. 10:11 Mikkel Milsgaard
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Mikkel Milsgaard
Arbejde:

August 1995 - August 1997: Bybud hos Advokaterne Søndertorv,
Silkeborg.

December 1998: Varmeaflæser hos Chr. Schou VVS, Silkeborg.


December 1999: Varmeaflæser hos Chr. Schou VVS, Silkeborg.

August 2000 - Februar 2001: Pædagogme...
Posseh Seisay blev tirsdag i sidste uge overfaldet af en S-togskontrollør på Svanemøllen Station. Det fortæller flere vidner. Under overfaldet spændte kontrolløren blandt andet ben for hende og lagde hende på jorden i armlås, mens han placerede et knæ i ryggen på hende.

Ubehagelig overraskelse

Den 26-årige pædagogstuderende fik sig dog en slem overraskelse, da hun i går henvendte sig til politiet for at anmelde den 150 kilo tunge mand for vold. Kontrolløren, der af vidnerne beskrives som fuldstændig hæmningsløs i sin opførsel, var nemlig kommet Posseh Seisay i forkøbet og havde anmeldt hende for vold.

Derfor var det også en noget forvirret og grådtynget kvinde, Nyhedsavisen fangede via mobiltelefonen i går efter afhøringen hos Station Bellahøj.

Vidne undrer sig

»De fortæller mig, at jeg ikke kan anmelde ham for vold, fordi han allerede har anmeldt mig. De siger, at jeg har sparket ham på benet og slået ham i maven, men han lyver, det passer ikke,« fortæller Posseh Seisay.

Den 29-årige forretningsordfører i HIK, Mads Harder, som blev vidne til episoden, stiller sig også noget undrende over for sagens nye drejning:

»Den anmeldelse kan jeg slet ikke nikke genkendende til. Jeg har kun set en kontrollør, som reagerede fuldstændig vanvittigt. Han må være gået i den klassiske forsvarsposition for den her slags sager,« siger Mads Harder.

Afgørende beviser

Politiet ligger dog allerede inde med afgørende bevismateriale. Station Bellahøj har nemlig modtaget billederne fra videoovervågningen den pågældende dag, og de billeder giver ifølge Henrik Thomsen, servicechef hos DSB S-tog, stærke forventninger til, at man hurtigt kommer til bunds i sagen.

»Vi har sendt billederne videre, ja. Og kvaliteten er helt i top, da det er nogle ret gode digitalkameraer, som er opsat på Svanemøllen Station,« fortæller Henrik Thomsen.

Han har også haft en lille snak med de implicerede kontrollører for at få deres version af, hvad de har set og hørt. I alt seks kontrollører var til stede.

Da det nu er blevet en politisag, har han dog ikke mulighed for at referere fra snakken.

En »uheldig sag«

Ifølge Henrik Thomsen må kontrollører gerne tilbageholde genstridige passagerer, indtil politiet ankommer.

»Men man skal selvfølgelig ikke begynde at overfalde folk – så skal man ikke arbejde hos os. Det er en skide uheldig sag det her, men det er bare sådan noget, vi kommer til at løbe ind i en gang imellem,« siger han.

Tumulten opstod, da kontrolløren rykkede Posseh Seisay i armen, fordi han ikke troede på, at hun havde købt billet. Hun henter nu juridisk hjælp hos en advokat.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
08.05-2007 | 13:27 af jørgen Koefoed
Hvad Fanden foregår der egentlig hos Den Store Bastian?
 
 
08.05-2007 | 15:09 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
08.05-2007 | 22:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
09.05-2007 | 01:06 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
24.07-2007 | 14:05 af Anders
Det er historien om og om igen, med alt den ynk og jammer man kan læse om i diverse aviser, når man endelig for taget ordentlig fat i synderen.

Som rejsende i aftentimerne oplever jeg mange utilpassede unge der enten rejser uden billet, udøver hærværk i toget, eller på div. stationer, eller bare opfører sig som nogle provokerende svin - fx sidder med deres våde snavsede støvler oppe på sæderne, men ingen tør sige noget, selv togrevisoren er meget tilbageholdende – har selv i enkelte tilfælde forsøgt at få togrevisorer til at tage affære, men de vovede ikke at gribe ind.

Der er kun et at sige: Man får hvad man finder sig i!!
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites