3.500 kroner om ugen. Det er max-prisen på dit kursus, hvis du er ledig og frivilligt vælger at efteruddanne dig. Sådan står der sort på hvidt i finansloven for 2011.
Men nu er der godt nyt til de ledige, der gerne vil have et kursus i den lidt dyrere prisende.
Noget af spaltepladsen i Socialdemokraterne og SF's alternativ til regeringens 2020-plan vil nemlig blive brugt på at forklare, hvorfor det efter partiernes mening er fornuftigt helt at fjerne prisloftet på de såkaldte "seks ugers selvvagt uddannelse".
"Efteruddannelse af ledige er et tosset sted at spare. Derfor har prisloftet aldrig figureret i vores regnestykke. Vi investerer i stedet for i uddannelse ved at skrue op for skatterne og arbejdstiden," siger Socialdemokraternes gruppeformand, Carsten Hansen.
Nej nej nej
Tal fra HK's a-kasse viser, at 80 HK-medlemmer alene i januar fik nej til kurser, fordi kurserne ramte prisloftet. Derfor ser fagforeningen frem til nye regler på området.
"Prisloftet har været en misforståelse fra starten, så vi kan kun glæde os over, at vores medlemmer og ikke mindst arbejdsgiverne får, hvad de har råbt og skreget på, så vi kan få gang i både beskæftigelsen og væksten", siger Kim Simonsen, formand for HK Danmark.
Det rene galimatias
Hos Dansk Metal har a-kassen oplevet, at 70 procent færre medlemmer vælger at efteruddanne sig på grund af prisloftet, så også her er der glade miner.
"Det er det rene galimatias for vores medlemmer, at systemet er så firkantet, som det er i dag, så det er da en god nyhed", siger Allan Lyngsø Madsen, leder af arbejdsmarkedsafdelingen i Dansk Metal.
"Medlemmerne ender med at gå ledige i længere tid end før prisloftet, fordi de ikke får den rigtige efteruddannelse, og det kan jo ikke være meningen. Det undrer mig, at regeringen ikke foretrækker at bruge lidt ekstra kursuskroner på de ledige frem for at betale de lediges dagpenge," siger han.
Mange ledige metalarbejdere er kommet i klemme efter, at de nye regler trådte i kraft. Svejsekurser er nemlig dyre, fordi materialer som for eksempel aluminium ikke fås for en slik.
Kastes i grams
På Beskæftigelsesministeriets hjemmeside forklarer ministeren finanslovens paragraf om prisloftet sådan her:
"Aftalepartierne blev enige om at indføre et prisloft på 3.500 kroner om ugen, fordi udgifterne til den frivillige uddannelsesmulighed for arbejdsløse på få år er steget fra 100-200 millioner kroner til cirka 700 millioner kroner".
Og fagforeningerne kan godt se udfordringen. Derfor håber de også, at S og SF har tænkt sig at styre ordningen stramt, hvis de får regeringsmagten, så pengene ikke kastes i grams, men går til det rigtige formål - at få ledige lynhurtigt i job.
Hvor skal pengene komme fra?
Alt i alt kan kritikken fra fagforeningerne være svær at få øje på, men i HK Danmark understreger formanden, at han forventer, at S og SF har fod på finansieringen.
Hos Konservativt Folkeparti er formanden for Folketingets arbejdsmarkedsudvalg mere end gennemsnitlig skeptisk.
"Beløbstørrelsen på prisloftet kan diskuteres, men det dur ikke, at økonomien løber løbsk. S og SF lover og lover, men det kommer der jo ingen kroner i kassen af. Det, der kommer, er et hul," siger Helle Sjelle.
Det ventes, at S og SF fremlægger deres plan for Danmarks økonomiske fremtid inden for de nærmeste dage.