Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

S: Billige boliger til hele landet

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Socialdemokraterne vil have de rige kommuner til at bygge op mod 32.000 billigeboliger over de næste fire år. Hvis kommunerne ikke makker ret, skal de tvinges.

30. okt. 2007 kl. 07:01 Assia Awad
Del på Facebook

Det er ikke kun i København, der skal have billige boliger, hvis det står til Socialdemokraterne. Kommunerne omkring de store byer skal i den kommende valgperiode bygge mellem 28.000 og 32.000 boliger til en husleje på omkring 5000 kroner, det skriver Berlingske Tidende i dag.

Det skal først og fremmest være de rige kommuner som Gentofte, Rudersdal og Vallensbæk, der skal opføre de billige boliger, og hvis de ikke kommer hurtigt i gang, så er Socialdemokraterne parate til at tvinge dem via loven.

- Nu er vi efterhånden nået dertil, hvor selv sygeplejersker og politibetjente har svært ved at bosætte sig i de store byer. Nu skal der ske noget, og i første omgang vil vi forsøge os med en dialog med de rige kommuner. Går det ikke, så må vi via lov tvinge dem til at bygge billige boliger, siger S-socialordfører Mette Frederiksen til avisen.

I København har overborgmester Ritt Bjerregård (S) har svært ved at opfylde sit valgløfte om 5.000 boliger til 5.000 kroner. Det mener Mette Frederiksen, at den nuværende regering bærer skylden for. Byggegrundene er nemlig eksploderet i pris, og man kan ikke købe byggegrunde til under markedspris, hvilket gør det svært at bygge billigt.

Borgmesteren i Gentofte Hans Toft (K) er særdeles afvisende overfor idéen.

- Jeg kan bare sige: Det gør vi ikke. Byggegrundene er dyre, og hvis staten vil have billige boliger, så må den selv købe byggegrunde eller lejligheder og så komme med tilskuddene, siger han til avisen.

Ifølge professor i offentlig ret Claus Hagen Jensen er det fuldstændigt legitimt, hvis lovgiveren vil åbne mulighed for, at kommunerne kan medvirke til at der bliver bygget billige boliger.

 

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
30.10-2007 | 18:45 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
30.10-2007 | 17:53 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
30.10-2007 | 12:38 af (Slettet bruger)
Kommentar er blevet slettet.
 
30.10-2007 | 10:28 af Lars Nielsen
Socialdemokratiet på den ene side og finans- og økonomi på den anden, har altid været en ualmindlig modbydelig cocktail - de får lige en sang på norsk:

http://youtube.com/watch?v=Cz2YlNXKtxc
 
 
30.10-2007 | 09:49 af karenmarie
Med socialdemokraterne ved roret får vi en ny Anker Jørgensen overbudspolitik og økonomien vil sejle og det vil indvandringen også. Socialdemokraterne er uansvarlige i deres overbudspolitik.
 
30.10-2007 | 09:26 af Lars Nielsen
Synd at Socialdemokratiet ryger på Ritts galej.

For det første bliver der ikke råd til billige boliger i København, uden at Ritt indregner et ungdomshus til terroristerne fra Jagtvej 69 som værende lig med 1000 lejligheder, blot rent bogføringsmæssigt.

Derudover, hvor vil Socialdemokratiet få pengene fra, fra den samme tilbageruling af sketeltterlserne de allerede har brugt 15 gange på velfærd, og 8 gange på energi, og som Villy nu pludseligt bruger 10 gange på futtog.

Husk også Det radikale Venstre vil have en skattereform, med lavere skat på arbejde.

Vil S og EL danne regering alene - altså det EL der forhåbentlig sammen med KD begge IKKE kommer i Folketinget efter valget.?
 
 
30.10-2007 | 07:58 af Steen Uffe Tommerup
Er A i gang med at kopiere Ritts klods om benet?

Ritt sagde (i en fortalelse på radioen): "5000 billige boliger på 5000 år" - skal dette udspil så tage mellem 28-32.000 år?
 
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites