Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Russisk aktivist fundet dræbt

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Eksperter mener, at drabet på Natalia Estemirova har direkte forbindelse til hendes undersøgende arbejde.

15. juli 2009 kl. 18:17 Jens Folke Kaarsholm
Den afdøde Natalia Estemirova
 Foto: Musa Sadulajev / POLFOTO
Den afdøde Natalia Estemirova Foto: Musa Sadulajev / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Jens Folke Kaarsholm

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Den prominente russiske menneskerettighedsforkæmper Natalia Estemirova er blevet fundet dræbt i det nordlige Kaukasus, som er en del af Tjetjenien.

Onsdag morgen blev hun bortført ved sit hjem, da hun blev hevet ind i en bil.

Hendes lig blev fundet i et skovområde, og hun havde to sår i hovedet, oplyser Tjetjeniens indenrigsministerium ifølge BBC.

Forinden havde Estemirova gennem længere tid undersøgt overtrædelser af menneskerettighederne i Tjetjenien for en uafhængig gruppe kaldet Memorial.

Gruppen er velkendt og arbejder for at dokumentere misbrug både nu og under Sovjet-tiden.

Natalia Estemirova var en enlig mor i starten af 40'erne, som tidligere har arbejdet sammen med en anden myrdet aktivist, Anna Politkovskaka.

Hun døde også som følge af skud i 2006.

Estemirova har vundet priser for sit arbejde i hjemlandet, og hun har også fået priser fra Sverige og andre europæiske lande.

Russiske eksperter er ikke i tvivl om, at hun er blevet et offer på grund af hendes professionelle aktiviteter.

Hun undersøgte blandt andet beskyldninger om tortur, kidnapninger, og drab fra russiske styrkers side.

Memorial skønner, at regeringens sikkerhedstjenester på en eller anden måde må have forbindelse til drabet.

Ifølge flere kilder har regeringssponsorerede styrker været ængstelige for, hvad hendes arbejde ville bringe for dagens lys.

I tilsvarende sager om drab på aktivister i Rusland før i tiden har det været mere undtagelsen end reglen, at nogle ansvarlige er blevet stillet til ansvar for forbrydelserne.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
16.07-2009 | 20:20 af CONCERNO
Hmm..hvad skal man sige til det med en tidligere KGB officer og nærmest selvudnævnt zar ved pinden..godt nok med 1 marionet på posten lige pt.. ??
 
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites