Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt | Avisen.dk bruger cookies, læs mere her

Russere bandlyser homoflag til MGP

Start et spil på Spigo.dk
Spil

Det vil blive slået hårdt ned over for fans, der svinger med regnbueflag til MGP i Moskva. Simon Emil (BC) opfordrer til civil ulydighed.

14. maj 2009 kl. 07:41 Jonas Sahl
Brinck er klar til at fyre den af i semifinalen torsdag 
 Foto: AP/Sergey Ponomarev / POLFOTO
Brinck er klar til at fyre den af i semifinalen torsdag Foto: AP/Sergey Ponomarev / POLFOTO
Del på Facebook
Mail artiklen
Print artiklen
JOURNALIST
Jonas Sahl

Journalist på Nyhedsbureauet Newspaq A/S

Vi kender scenariet. Foran scenen til verdens største sangkonkurrence 'Eurovisionens Melodi Grand Prix' står hundredvis af overgearede tilhængere med flag og vimpler fra hele Europa og hepper på netop deres favorit.

Og det billede vil russisk tv ikke have forstyrret af bøsser og lesbiske, der svinger med det karakteristiske regnbuefarvede flag, som repræsenterer deres sag.

Derfor har de meddelt grand prix-fans fra hele Europa, der rejser til Moskva for at deltage i festlighederne, at det er forbudt at vifte med regnbueflaget under showet.

"Jeg synes, det er at gå over stregen, når de på den måde forsøger at sætte grænser for, hvad man må flage med," siger Jacob Holm Laursen, der formand for Foreningen af Danske Melodi Grand Prix Fans, til Nyhedsbureauet Newspaq.

Russerne har kontaktet de mange grand prix-fanklubber, og på den måde givet besked om forbuddet.

Også Borgerligt Centrum-stifteren Simon Emil Ammitzbøll, der gennem en årrække har kæmpet for homoseksuelles rettigheder i den forhenværende østblok, synes det russiske forbud er ude i hampen.

"Hvis jeg selv skulle derover, ville jeg nok opfordre til civil ulydighed og tage et regnbue flag med alligevel," siger Ammitzbøll til Newspaq.

Han finder det uacceptabelt, at russerne vil slå hårdt ned og konfiskere regnbueflag, hvis de bliver luftet i den kæmpe Olympiyski Indoor Arena i Moskva, hvor sangshowet bliver afholdt. Russernes hårde metoder vil samtidig sætte en streg under, at det var en fejl lade dem afholde tv-begivenheden, der bliver fulgt over hele verden, mener Ammitzbøll.

"Det er alment kendt, at Rusland har store problemer med at overholde helt basale rettigheder. De homoseksuelle i Rusland har ikke mulighed for ytrings- og forsamlingsfrihed - det er da skandaløst," forklarer Simon Emil.

NYHEDSBREV
 
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
separator
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores forretningsbetingelser.
 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.
© Copyright 2012, Avisen Aps
Avisen.dk er ikke ansvarlig for indhold fra eksterne Internet sites