Administration 

Danskere i krig: 35 dage i lortehullet

Slaget om Musa Qala - Taleban kaldte dem Tigrene, der skyder på alt , de 140 danske soldater, der i 35 dage forsvarede politistationen i den sydafghanske by Musa Qala med livet som indsats.

Kampene var de hårdeste, danske styrker har oplevet siden 1864.

Her fortæller de danske soldater for første gang historien om livet i Camp Shit Hole . Om at skulle dukke sig for kugler og granater fem gange dagligt. Og om at kæmpe for en sag, man efterfhånden ikke forstår.

Alene i talebanland

»Det her overlever vi ikke. Det her overlever vi ikke. Det her overlever vi fandeme ikke.«

Tankerne rammer Dolff som skudsalver, da Mercedez-firehjulstrækkeren rumler ind gennem den lange, mørke basar i Musa Qala, en af de få større byer i den sønderbombede ørkenprovins Helmand i Sydafghanistan, tætpakket med hidsige talebankrigere, der er bedøvende ligeglade med døden.

»De kan ligge overalt i de dybe rum. Vi har ikke en chance, hvis de åbner op for kanonerne,« tænker den 28-årige konstabel Dolff med de store overarme og respektindgydende tatoveringer.

Han er bange. Som han sjældent har været det før. Eneste lyde er motorens ujævne brummen og den stille blafren fra de hvide lagener, der hænger for døre og vinduer for at holde krybet ude. De danser i ørkenvinden. Som de eneste indbyggere i en spøgelsesby.

»Det er det perfekte sted at lave et baghold,« tænker Dolffs delingsfører, premierløjtnant Holst, fra sin plads øverst på jeepen. Fortroppen er ude af syne. Bagtroppen sakker bagud. De tre danske soldater i jeepen er fuldstændig alene i talebanland.

Danskerne gasser op og ruller omsider ind i byens centrum, hvor de finder beskyttelse bag politistationens tunge porte:

»Det her kunne have gået rigtigt galt,« tænker 29-årige Holst med det kulsorte fuldskæg, før han sender en kærlig tanke til kæresten hjemme på Frederiksberg.

»Welcome to fucking paradise«

Miraklet er kun et af mange, som han og kammeraterne fra den bornholmske opklaringseskadron skal opleve i byen Musa Qala i Sydafghanistan.

De følgende 35 dage bliver de kastet ud i de farligste kampe, danske soldater har været i siden Slaget ved Dybbøl i 1864. Befærdede landeveje går gennem den strategisk vigtige by, der står højt på Talebans ønskeliste. Derfor vrimler det med talebankrigere, der gerne kaster sig i døden.

Dét ved faldskærmssoldaterne fra den tredje britiske bataljon alt om. De har opholdt sig 58 dage i Musa Qala, og det er dem, danskerne nu skal afløse. I stedet for veltrænede elitesoldater møder de danske soldater en gruppe udmagrede og snavsede vildmænd. De er næsten løbet tør for ammunition og feltrationer.

Én af dem griner henrykt ved synet af de danske afløsere. Hans skæg hænger i beskidte totter, og de lasede bukser er faldet ned om røven. Han stikker Dolff næven og udbryder:

»Welcome to fucking paradise«.

Vejen til Musa Qala

Musa Qala er ikke paradis. De danske soldater får allerede en forsmag på talebankrigernes blodtørst under turen derop et par dage forinden.

Knap har de forladt den trygge militærlejr Camp Bastion, før den danske kolonne af jeeps, pansrede køretøjer og lastbiler får følgeskab af fjender. Eskadronens chef, major Lars Ulslev, får beskeden af sine spejdere:

»Vi har fået hale på. En gruppe pickup-trucks forfølger os et par kilometer bagude,« lyder meldingen.

Lars Ulslev overvejer situationen. Den 35-årige major er kendt for sin ro og sit kølige overblik. Hans erfaring fortæller ham, at Taleban planlægger at overraske danskerne med et storstilet angreb i nattemørket, så han forbereder sine folk på det første møde med Taleban.

Det er nu, det skal vise sig, om de mange tusinde timers træning i de bornholmske bakker kan bruges i virkeligheden.

Danskerne venter i stilhed, mens de i natkikkerter ser otte pickup-lastbiler nærme sig ude i horisonten. Da bilerne er inden for rækkevidde, fyrer danskerne løs. De tunge maskingeværer flænser gennem natten i flere minutter og gennemhuller den ene talebanbil efter den anden. Krigerne i bilerne fortsætter angrebet på de danske soldater til fods.

»Det var satans. De bliver bare ved med at komme. Enten er de modige. Eller også aner de ikke, hvor mange vi er,« tænker Lars Ulslev.

Efter sejren knytter danskerne næverne. Første møde med fjenden gik lige efter planen.

»Dér fik vi sgu sat os i respekt. Vi er nogle fandens karle,« tænker C.F. fra sin plads i Eaglen, et pansret køretøj. Det er første gang, den 23-årige lyshårede overkonstabel er i kamp. Adrenalinet pumper stadig, da kortegen sætter i gang igen.

»Det var en vild oplevelse,« tænker han.

Over radioen kan danskerne høre, at de har vundet Talebans respekt. De danske tolke følger de overlevende krigeres forvirrende indbyrdes samtaler.

»De er som tigre, der skyder på alt,« råber en talebankriger. Et navn, der siden skal forfølge den danske eskadron.

Taleban byder velkommen

Men Taleban er ikke sene til at svare igen. Et par skud afløses af lyden fra en mortergranat, og en byge af kugler sejler fra alle retninger mod politistationens mure. Danskerne besvarer ilden med tunge maskingeværer og tilkalder flystøtte. Efter et par kraftige bomber fra luften dør angrebet ud lige så pludselig, som det var startet.

»Det er sgu alvor, det her. Vi er ikke kommet for at vinde afghanernes hjerter. Vi er kommet for at slås med Taleban. Vi er i krig,« tænker C. F., mens han spejder ud mellem sandsækkene efter fjenden, der er som sunket i jorden.

På forhånd var danskernes opgave i byen »at vinde de civile afghaneres hjerne og hjerte«, men det går hurtigt op for Lars Ulslev og hans folk, at opgaven ikke kan løses. De civile flygter snart ud af byen på grund af kampene, og de danske soldater er lette mål for snigskytter, hver gang de vover sig ud i byen.

I stedet må danskerne bruge kræfterne på bare at forsvare politistationen. Det gør de med livet som indsats. Op til fem gange dagligt angriber talebankrigerne fra de mange huse eller snævre gyder, der omgiver lejren. Hver morgen klokken otte præcis runger de første skudsalver.

»Vi behøver ikke stille vores vækkeure, så præcise er de,« konstaterer Dolff ironisk.

Men danskerne svarer ufortrødent igen. Deres utrættelige indsats vækker opsigt blandt de allierede. Briterne har hidtil opfattet danske soldater som nogle, der sidder på deres hænder og helst undgår kamp. Men de omkring 20 irere, der indgår i den danske styrke, får hurtigt et andet billede:

Danskerne er ikke bange. De har gode våben og er dygtige soldater.

Hverdag i Camp Shit Hole

23-årige Anika med det lange lyse hår ligner ikke en elitesoldat. Det ved hun godt. Derfor er hun ekstra opsat på at bevise, at hun er god nok. Som lejrens eneste kvinde insisterer hun på, at hun ikke skal have særbehandling.

Der er dog en enkelt ting, hun godt kunne unde sig selv midt i Musa Qalas helvede af støv og varme: creme fraiche. Bare et lille bæger.

»Det er det første, jeg vil købe, når jeg kommer hjem,« lover hun sig selv uden helt at forstå, hvorfor et almindeligt mælkeprodukt nærmest bliver en besættelse for hende.

Anika er dog ikke alene om at savne de mest ordinære danske hverdagsgoder. Da lejren får tilsendt flere hundrede liter koldskål fra Danmark, er der rift om de hvide dråber.

»Tænk, at koldskål kan smage så godt,« snakker Dolff og kammeraterne om.

Ellers er der ikke meget at glæde sig over i »Camp Shit Hole« (camp lortehul, red.) som briterne har døbt lejren. De høje mure består af størknet møg fra dyrene, bag et par lave trædøre finder man latriner og brusebad, og inde i lejrens midte har en klynge grønne buske fået lov at vokse for at holde på sandet, der kryber ind overalt. De få bygninger huser politistationen, arresten samt danskernes hovedkvarter.

Major Lars Ulslev gør, hvad han kan for at holde humøret oppe.

»Find på 10 gode ting ved at være i Musa Qala,« siger han en dag til soldaterne, der kaster sig over opgaven med stor energi.

Mange af de underholdende svar handler om de afghanske politibetjente, som danskerne har til opgave at beskytte, men som vækker hovedrysten blandt de blege nordboer.

Betjentene ryger dagligt hash og opium. De har en lemfældig omgang med deres skydevåben, og så dyrker de en højst usædvanlig tradition hver torsdag aften: De lægger makeup og har sex med hinanden.

Danskerne ser forvirrede til fra deres poster, mens de afghanske mænd, anført af politimesteren Coco, har sexorgier på politistationen.

Det tilbagevendende optrin får en af danskerne til i spøg at foreslå »torsdagsslik med Coco« som én af de 10 bedste ting ved Musa Qala.

Også de afghanske mænds nysgerrige blikke når soldaterne går i bad, undrer danskerne. Det får en anden til at foreslå, at én af de 10 bedste ting ved Musa Qala er, at der »altid er en livredder i badet«.

Efterhånden udvikler soldaterne en morbid humor for at kapere de ensformige dage med angreb efter angreb. De jubler højlydt, da en britisk finskytte rammer en talebankriger på næsten en kilometers afstand. Han vælter omkuld i græsset langt borte. Jublen er svær at forstå for dem derhjemme, det ved soldaterne godt. Men når man er i krig, styrker det moralen, når fjenden dør.

»Det er mig eller ham,« som Dolff udtrykker det.

Soldaterne vender sig langsomt til den hvislende lyd fra mortergranater eller smældene fra kalashnikov-geværer. Byens utrænede talebanfolk rammer elendigt, så det er en smal sag for danskerne at undgå skuddene og efterfølgende svare igen med et tæppe af maskingeværsalver.

Måske er det derfor, at soldaterne lidt efter lidt slækker en anelse på sikkerheden. De er mindre opmærksomme efter skikkelser på hustagene. Og de lægger af og til hjelmen fra sig i ørkenheden, når de er på vagt.

Det skal vise sig at koste dyrt. Dygtige snigskytter fra Pakistan er nemlig i al hemmelighed ankommet til Musa Qala.

En kugle i kraniet

Det begynder egentlig bare som et af de sædvanlige daglige angreb. Men noget er anderledes denne onsdag i august. Efter de første skud lyder der desperate råb oppe fra en af udsigtsposterne.

»Medic, medic!«

Råbet på en læge samler danskerne, som spejder ængsteligt mod udsigtsposten. En gruppe soldater bærer sergenten Morten ned fra taget på en båre. Hans baghoved er sølet til af blod. Kuglen fra snigskytten har smadret bagsiden af hans kranium.

Morten lægges ind på det lille felthospital, og det dybe sår forbindes, mens lægerne kæmper for at holde ham ved bevidsthed. Hans feltseng farves rød af blodet.

Inde i kontrolrummet kalder officererne efter en britisk helikopter, som skal bringe Morten til Camp Bastion. Reglen er, at en såret skal evakueres og have lægehjælp inden for en time. Men briternes svar chokerer major Lars Ulslev.

»Vi kommer ikke. Han kan ikke reddes med sådan en skade. Vi kan ikke risikere en helikopter for en mand, der ikke kan overleve,« lyder det fra Royal Air Force.

Rygterne siver ud af kontrolrummet, mens minutterne bliver til timer. Lader briterne os i stikken? Skal Morten dø, fordi englænderne er nogle kujoner? En gruppe soldater henvender sig direkte til major Lars Ulslev.

»Hvorfor skal vi sætte livet på spil, hvis vi ikke får hjælp, når vi bliver såret?« spørger de.

Ulslev kender ikke svaret. Han forsøger igen og igen at overtale briterne, men svaret er og bliver nej.

Kort inden Mortens håb slukkes, får danskerne hjælp fra uventet kant. Amerikanerne i Afghanistan har lyttet med på radiodiskussionen mellem danskerne og briterne. Og de har tilfældigvis en Black Hawk Helikopter i nærheden.

»Vi henter jeres mand,« lyder amerikanernes besked.

En time senere bæres Morten ud af lejren og op i helikopteren, der forsvinder i støvsky. Han overlever, men med svære mén.

Den blodige feltseng

Episoden bringer danskerne tilbage til Musa Qalas blodige virkelighed. De vover sig ikke længere ud af lejren på patrulje. Fremover spejder øjnene konstant efter fjender. Og hjelme er påbudt.

De stadig mere nærgående skud skræmmer danskerne. Nogle bliver apatiske, andre stressede. Enkelte bider af kollegerne.

»Hvad skal vi i det hele taget her? Gør vi overhovedet en forskel?« spørges der om i krogene.

Selv de mest hærdede soldater mærker presset. En nat drømmer Dolff om sin sårede kammerat Mortens feltseng. Den står midt ude i den bornholmske natur, hvor han går tur med sin datter. Han prøver at få hende til at kigge væk og gå videre. Da han vender sig om, står sengen stadig inde i krattet. Den er smurt ind i blod.

»Det er vel min hjerne, der prøver at bearbejde det, så jeg kan komme videre,« tænker han.

De korte telefonsamtaler med familie og venner derhjemme bliver mere og mere uvirkelige. Anika afbryder sin bedste veninde, der ævler løs om sin nye sofa.

»Jeg kan simpelthen ikke sætte mig ind i hendes hverdag, når kuglerne flyver om ørerne på mig,« tænker Anika.

Efter fire uger i Musa Qala er C.F. s grænse ved at være nået. Han begynder at opholde sig mellem hjulene på det pansrede sanitetskøretøj, når han ikke er på vagt eller skal løse andre opgaver. Kun her føler han sig nogenlunde sikker.

»Jeg har det sgu ikke så godt længere. Nu må afløsningen gerne snart komme,« tænker han.

Aldrig mere Musa Qala

Den rutinemæssige afløsning kommer som planlagt sidst i august. 300 britiske og baltiske soldater er ankommet for at hjælpe danskerne ud – og de britiske afløsere ind. Helikoptere overvåger husene, og elitesoldater jager talebanfolkene ud af det grønne område, der omgiver byen.

Dolff dukker nakken ned bag jeepens beskyttelse, mens den danske kolonne drøner ud gennem basaren.

»Det kan sgu lige passe, at jeg skal dø på vej ud efter at have overlevet 35 dage i det her lortehul,« tænker han.

Først da det lette køretøj når bjergpasset øverst i dalen, falder pulsen. Heroppe er de omsider i sikkerhed fra Talebans snigskytter.

Dolff og Holst kigger for en kort stund tilbage mod den tomme by. De hvirvlende sandskyer fra briternes helikoptere danser om de forladte huse. Som de eneste indbyggere i en spøgelsesby.

»Kig engang, det her kommer I ikke til at se igen« siger Holst.

 

Fortællingen om Musa Qala er skrevet på baggrund af interview med seks af de danske soldater, der var med på missionen. Soldaternes fulde navne er redaktionen bekendt, men de har ikke ønsket deres navne offentliggjort. Desuden bygger fortællingen på situationsrapporter fra Forsvarsstaben samt bogen 3 Para af forfatteren Patrick Bishop.

faktaboks

I 35 dage sidste sommer kæmpede 140 danske soldater for at beskytte politistationen i den sydafghanske by Musa Qala.

Kampene var de sværeste, danske tropper har været i siden Slaget ved Dybbøl i 1864.

I alt blev ni danskere såret. Mellem 25 og 70 talebankrigere blev dræbt.

De danske soldater i Musa Qala kom fra den 1. Lette Opklaringseskadron på Bornholm.

Dengang var den danske styrke på 400 soldater . Siden august 2007 er der kommet yderligere 150 soldater til Afghanistan.

blå blink
Krimi

Drabstiltalt:

Han ville brænde skib af

pusher street på christiania
Krimi

Christiania-beboer tjente

20 millioner på hash

person cykler i regnen
Nyheder

Vådeste april i 150 år

mand poserer
Krimi

Stig Tøfting tiltalt

for vold

Tekst der skal minde om kollonner i en avis.
Livsstil

Optimistiske danskere:

Sommeren kommer snart 

mus
Dyreliv

Mange mus i år:

Sådan slipper du af

med dem

Krimi

Omkom på fiskekutter:

Hævder han gik amok 

politibiler holder foran retsbygning
Krimi

Bombetrussel:

Østre Landsret evakueret 

kong frederik smiler
Kongelige

Kong Frederik åbner ny metro 

politibil med påskriften politi
Krimi

Fandt narko og pistol:

To anholdt 

to personer står på christiansborg
Nyheder

Snagede i mails:

Folketinget brød loven

kvinde med briller
Kendte

Politiker knust af sorg:

Mistede nyfødt datter

Nyheder

Store bededag: Lukkede

skoler og fri til ansatte

bil holder på fortov
Krimi

Bilist opdagede røveri og

kørte ind i gerningsmand 

påfulgetæppe
Kongelige

Dronning Margrethe har

designet nyt Tivoli-tæppe 

folk sidder i solen
Nyheder

Lun weekend venter 

en klase vindruer på en stok
Mad og drikke

Dårligste vinproduktion i 62 år

Nyheder

Norsk mord-sigtet milliardær frikendes

et pilleglas
Sundhed

Forskning: D-vitamin hæmmer kræft

en bil på et fortov
Krimi

Fodgænger i alvorlig ulykke

Nyheder

Harvey Weinsteins voldtægtsdom omstødt

kraner i bybilledet
Krimi

Mand er faldet ned fra kran under arbejde

en sangerinde på scenen
Kendte

Superstjerne flyver første klasse - datteren på monkey

Sukkenes bro i Venedig
Rejser

Tusinder køber billet til Venedig 

portræt mand
Kendte

Populær vært

må trække stikket

portræt mand
Krimi

Politiet efterlyser:
Tag ikke kontakt

logo på retsbygning
Krimi

Forældre må ikke

kramme deres søn 

Mand og kvinde
Nyheder

Nye billeder: Sådan

har du aldrig set dem

Mand og kvinde
Kendte

Flytter sammen

Nyheder

Børsen: Driften er normal

Mand og kvinde
Kendte

Nyt ansigt for

150.000 kroner

rød mælle
Sport

Vingerne er faldet af

kø på motorvej
Krimi

Hagl skaber

kaos på motorvej

portræt mand
Nyheder

Tre skibe angrebet

Nyheder

Vi sætter stadig

hveder på bordet

portræt mand
Nyheder

Forlanger svar om

massegrave i Gaza

et par sidder ved et telt
Livsstil

Campingpladser er populære – campingvogne er ikke

kastrup lufthavn
Nyheder

Flystrejke aflyser fly fra Københavns Lufthavn

en lille bil ved den røde løber
Biler

Pioneren Prius

en auktionarius
Helt vildt

Klimt-maleri solgt for 224 mio. kroner

demonstranter med et flag
Nyheder

Rapper dømt til døden 

En smadret bil på en vej
Krimi

Kvinde dræbt i ulykke – mand fængslet

en kæmpe villa ned til en sø
Livsstil

Her er landets dyreste boliger

Nyheder

Boeing i stor krise

en by i et rødt skær
Helt vildt

Athen ser rødt

Mand med indkøbsvogn fyldt med øl og sodavand
Nyheder

Grænsehandel med øl og sodavand lever på lånt tid

Kim Kardashian og Kanye West
Kendte

Superstjerne vil lave porno

Gamle bygninger set ude fra
Krimi

Fem drenge tiltalt for vold på Herlufsholm Kostskole

Lyshåret kvinde foran flag
Kendte

Elvira Pitzner er gravid

Nyheder

Anbefaler prøver i skolen med kunstig intelligens

mand smiler
Kongelige

Grev Nikolais store brøler

Blå blink på politibil
Nyheder

To børn fundet døde i Sverige

Kø på landevej
Nyheder

Dødsulykke:

Hovedvej helt lukket

Biblioteksbygning set ude fra
Nyheder

Politiet skyder og dræber mand på bibliotek

Kvinde poserer på rød løber
Kendte

Fotograf var uvilligt vidne til stjernes bilsex

Mand taler med to kvinder
Debat

Søren Baastrup: Bål, brunsviger og bodyshaming

sanger på scenen
Kendte

Johnny Cash

klar med nyt album 

kvinde med rødt øje
Kongelige

Dronningen ser rødt 

tyk person holder sig på dellerne
Sundhed

Ung forsker:

BMI er forældet

butik smadret
Biler

Smadrede ind i Netto:

Nu kaldes bilen tilbage

politi til stede på vej
Krimi

Politiet massivt til stede

i boligområde 

Nyheder

Dommer til Trump-advokat:

Du er ved at miste al

troværdighed

person ser tv
Film og TV

Streamingtjeneste

vil stoppe deling af

koder 

Retten i aarhus set udefra
Krimi

Tasketyve gik efter ældre kvinder

mand går med alligator
Helt vildt

Video: Nedlægger

alligator på åben gade

folk på vej ind i bygning
Mad og drikke

Stopper salg af

chokolade

Politifolk og en politibil i en skolegård.
Krimi

Seks syrebomber

kastet ind i skolegård

Katerina og Elvira Pitzner på den røde løber.
Kendte

Diamantfamilien

afslører forlovelse

Siden af en politibil
Krimi

16-årig dreng anholdt

efter bombetrussel

En lilla skattekiste
Nyheder

Ægte dansk skattejagt:

Gemmer kiste med

500.000 kroner 

Fra folketinget
Nyheder

Løsgænger

stifter nyt parti

En kuglepen på en lottokupon
Helt vildt

Bliver aldrig

vildere

Hylder i et supermarked.
Nyheder

Dårligt nyt for

forbrugerne

Ulrik Sjølin
Krimi

Betjent brød regel -

tiltalt blev frifundet

Lars Ulrich bag trommerne medtungen ud af munden
Kendte

Koster 48 millioner

En travl hospitalsgang
Nyheder

Frygter for

patientsikkerheden

Nyheder

Gløder blusser

op på Børsen

En helikopter i luften
Nyheder

Helikoptere støder sammen

i luften: 10 personer døde

Kronprins Christian i profil i jakkesæt.
Nyheder

Sneg sig ind til

Christians fødselsdag