Roskilde Festivals uægte barn er ikke længere blot en torn i øjet på arrangørerne, den er ligefrem blevet en guldgrube.
Mens Mediebyen - området bag festivalpladsen, hvor branchefolk og journalister mæsker sig i gratis fadøl, klapper hinanden på ryggen, og suger lidt kokain på toiletterne - tidligere kostede Roskilde Festival et årligt underskud at etablere og drive, bliver medier og pladeselskaber nu malket så godt og grundigt, at festivalen sandsynligvis scorer adskillige millioner på herligheden.
Ren Robin Hood
Talsmand Esben Danielsen har aldrig lagt skjul på, at Mediebyens fest i festen ikke er i festivalens og fællesskabets ånd, så han er ret godt tilfreds med den gunstige økonomiske udvikling.
- Vi synes jo ikke, at festivalgæsterne skal betale for, at Mediebyens folk skal kunne omgås hinanden. Nu er det omvendt. De penge, vi tjener her, går til de fattige. De går nemlig til musikken. Det er ren Robin Hood, mener Esben Danielsen.
Han erkender ydermere blankt - og uden spor af fortrydelse - at det er blevet en pengemaskine at sælge adgangspas til de mest hungrende medieby-wannabes, der ikke har gjort sig fortjent til en arbejdsakkreditering og dermed gratis adgang til det lukkede område bag festivalpladsen, hvor musikken spiller.
Adgang: 4.600 kroner
Adgangstegn til de fire dage afskærmet fra pøblen koster således 4.600 kroner, hvilket ikke har afholdt 300 gæster fra at smide de relativt mange penge. Dermed har Roskilde Festival tjent knapt halvanden million kroner alene på mediearmbåndene.
Dertil kommer kraftigt forhøjede priser på udlejning af skurvogne, pavillioner, særlige mediecampingpladser m.m. Garderoben, hvor journalister kan deponere bærbare computere og kameraer, har sågar fået et gevaldigt nøk opad.
- Det er blevet lidt lettere for os at leve med Mediebyen på denne måde, smiler Esben Danielsen og slår ud med armene på et frodigt stykke græs, mens smukke unge damer med deodorant under armen vimser forbi ham. Lige midt i Mediebyen!