Der skiftes ud i ledelsen, men Roskilde Festival vil være det samme.
Der skiftes ud i ledelsen, men Roskilde Festival vil være det samme. (Foto: GNU Free Documentation License / Wikimedia Commons)

Roskilde Festival skifter ledere ud

Send til
Debat  0
Anbefal
Der skal professionalitet i arbejdet på Roskilde Festival. Derfor sker der ændringer i toppen, og festivalen får en kommunikationschef.

Tirsdag den 9. februar 2010, 12:19

Roskilde Festivalens talsmand Esben Danielsen har udtalt sig om aflyste koncerter, vandmangel og voldtægter i årevis. Men nu er han blevet skiftet ud med talskvinden Christina Bilde.

Lederskiftet sker, fordi Roskilde Festival ikke længere er en festival på fire dage. Den er blevet til en kæmpe maskine, der både beskæftiger sig med klimapolitik og opera i provinsen.

Og det skal håndteres professionelt, lyder det ifølge dr.dk fra festivalen selv.

Den erfarne Roskilde-personlighed Esben Danielsen trækker sig dog ikke helt ud af koncertarrangementet. Han skal i stedet være udviklingschef for selve Roskilde Festival og organisationens andre arrangementer.

42-årige Christina Bilde kommer til at lede seks fastansatte medarbejdere og bliver officielt kommunikationschef.

Det er dog ikke en uvant titel for hende. Hun kommer nemlig fra en stilling som kommunikationschef på ARKEN Museum for Moderne Kunst.

 SKRIV KOMMENTAR
Du skal være logget på for at kommentere.
Gratis nyhedsbrev
Vejret i dag | Danmark 18°
Powered by AccuWeather
Annonce
MEST POPULÆRE PÅ AVISEN.DK forrigenæste