Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet onsdag den 10. feb. 2010, kl. 11:06
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
På årets festival kan de mange gæster blandt andet opleve Dizzy Mizz Lizzy, C.V. Jørgensen og Muse.
På årets festival kan de mange gæster blandt andet opleve Dizzy Mizz Lizzy, C.V. Jørgensen og Muse. (Foto: Jens Dige/Roskilde Festival)

Roskilde-billetter på klods er et hit

Ind til videre har 1.100 danskere købt en billet til årets Roskilde Festival på klods. Der er flere end forventet.

Billetter på afbetaling har været en kæmpe succes for Roskilde Festivalen.

Ifølge ibyen.dk har 1.100 danskere ind til videre købt de såkaldte ratebilletter, hvor man køber billetten over fire rater i marts, april, maj og juni i stedet for at punge ud med de 1.675 kroner på en gang.

De 1.100 solgte billetter er 100 mere end hvad festivalen forventede, så der er gode udsigter til at ordningen bliver udvidet med endnu flere billetter til næste år.

I sin tid lancerede Roskilde Festivalen billetterne som et alternativ til fattige studerende.

"Langt størstedelen af vores publikum er studerende, og for dem skal SU'en række til både mad, bøger og sjov. Derfor er det vigtigt for os at kunne tilvejebringe en alternativ måde, så man kan købe sin festivalbillet, uden at det samtidig medfører, at den står på pasta og ketchup resten af måneden," skrev udviklingschef Esben Danielsen i en pressemeddelelse.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.