»Du er halvvejs og har brugt halvdelen af de penge, du havde til rådighed. Så det ser da fint ud.«
Ordene kommer fra bankrådgiver Rasmus Hach fra Danske Bank – min bankrådgiver. Jeg er lige dele forundret og glad. Havde troet, at jeg efter en weekend i forlystelsernes tegn stod til en opsang af min finansielle samvittighed.
Men nej, Rasmus er ved godt mod, og tilmed imponeret.
»Jeg er positivt overrasket, for du har normalt et højt rådighedsbeløb. Men nu er hele din ære selvfølgelig også på spil,« siger han.
Moderat pres
Det er dog ikke alt, der er rosenrødt. Jeg har cirka en tusse tilbage til resten af måneden (ja, jeg havde vist liiige overset et par boner, da jeg skrev 1.300 i går), og foreløbig har jeg brændt en plov af per weekend. Det giver lidt et problem, når kalenderen kun har talt til 13.
For ganske vist købte jeg stort ind i sidste uge og har derfor både kylling, ærter og pasta, men det bliver jo lidt trivielt.
På den anden side har jeg fået to middagsinvitationer, og dem skal jeg ikke tøve med at tage imod, mener Rasmus.
»Det er mit indtryk, at næsten alle spiser hos forældrene sidst på måneden, hvis de kan slippe af sted med det. Og mange får også lige en forrådspakke med,« siger han.
I mit tilfælde er det dog ikke forældrene, der slår armene ud – ikke fordi, de ikke gider, men fordi, de ikke bor i København (håber jeg...).
De to invitationer kommer fra min kusine og fra et godt vennepar. Men det skal heller ikke afholde mig, mener rådgiver-Rasmus.
»Mine venner på SU er i hvert fald flinke til at ribbe mit køleskab, og de er glade for, at jeg altid har slik,« siger han.
Det er altså i orden med de to invitationer, så dem tager jeg imod og håber på noget godt. Kender jeg dem ret, bliver det også lækkert.
Især når jeg lægger pres på dem i spalterne her.