De svenske arrangører sidder med røde ører og krumme tæer, efter at brasilianske verdensstjerner som Ronaldinho, Kaká, Robinho, der lørdag spiller venskabskamp i Göteborg, fredag fik afbrudt deres træning af unge uromagere.
Politiet måtte eskortere det brasilianske landshold fra Nya Ullevi, hvor omkring 1500 var mødt frem for at se stjernerne træne. En del af de unge kastede sten og grene mod spillerbussen, og på et tidspunkt blev træningen afbrudt, da 10-12 unge løb ind på stadion
- Det er unge fra Göteborgs yderområder. De interesserer sig overhovedet ikke for fodbold. De begyndte at sten og grene mod spillerbussen, fortæller politiets talsmand Mona Nordberg til Expressen.se.
Episoden er ekstra pinlig for svenskerne, da sikkerheden også glippede, da Braslien spillede træningskamp mod Ecuador i Stockholm i oktober, hvor der også var uindbudte ”fans”, der forstyrrede træningen.