Han scorede for Ajax i weekendens kamp mod Twente, og i det hele taget kører tingene, som de skal, for Dennis Rommedahl i det hollandske.
Men Rommedahls kontrakt med Ajax udløber til sommer, og han har endnu ikke hørt noget fra klubben.
"Jeg har meldt ud i medierne hernede, at jeg gerne vil forlænge, for jeg vil gerne blive i Ajax. Min målsætning er at forlænge, men der har ikke været forhandlinger endnu," siger Rommedahl til sporten.dk og fortsætter:
Landsholdsspilleren mener dog ikke, at han står i en dårlig situation.
"Hvis Ajax ikke vil forlænge, er der et VM som ekstra bonus, for spiller man bare én god kamp, så er der en del muligheder. Jeg har desuden aldrig og vil ikke udelukke at spille i Danmark, ellers skal det være Tyskland eller England. Men min førsteprioritet er og blive i Holland og helst i Ajax," siger han.
Dennis Rommedahl blev i foråret sidste år udlejet et halvt år til NEC Nijmegen, fordi den daværende træner, Marco van Basten, ikke mente, at han kunne bruges i Ajax. Siden da har klubben dog fået ny træner i skikkelse af Martin Jol, som blandt andet har givet Rommedahl lov til at starte på banen fire kampe i træk.