Det er en overraskende besked, som 14 romaer i dag modtager.
Sidste sommer blev de alle anholdt ved en stor politiaktion på Amager og efterfølgende sendt ud af landet på under 24 timer.
Men det viser sig nu, at det var ulovlige udvisninger, og derfor annullerer Integrationsministeriet udvisningen. Det skriver Politiken.
Udvisningerne og det to års indrejseforbud, som fulgte med, var nemlig i med EU-reglerne. Det står i et brev, som romaernes beskikkede advokater i dag får med posten.
Annulleringen af udvisningerne skyldes, at de forbrydelser, romaerne havde gjort sig skyldige i, faldt under en såkaldt bagatelgrænse.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra integrationsminister Søren Pind (V), men afdelingschef Kim Lunding oplyser, at Udlændingeservice, Rigspolitiet, Justitsministeriet og Integrationsministeriet nu skal vurdere, hvordan man undgår den slags sager fremover.
Kilde: Politiken