
Del på Facebook
JOURNALIST
Niels Kristian Holst
Journalist
- Nyhedsredaktør på Avisen.dk fra marts 2007-
- Jourhavende på DNY fra august 2006 til marts 2007
- Reporter på metroXpress fra september 2001 til august 2006
- Reporter på Ritzaus Bureau fra maj 2001...
I jagten på penge og gerningsmænd bag millionkuppet i Brøndby forrige søndag har politiet i al hemmelighed anholdt og fået varetægtsfængslet endnu en mistænkt.
Det oplyser TV Avisen tirsdag aften.
Politiet har tirsdag fremstillet manden for en dommer ved et grundlovsforhør for såkaldt dobbelt lukkede døre, hvorfor politiet ikke ønsker at kommentere anholdelsen med et eneste ord.
Flere fængslede
I forvejen sidder fem personer - fire svenskere og en dansker - varetægtsfængslet i sagen. To andre danske mænd, en 63-årig far og hans 38-årige søn har også været anholdt, men de blev onsdag løsladt.
Selvom politiet har fundet våben på den ejendom, de bor på i udkanten af byen Sengeløse på Sjælland, har man ikke kunnet bevise, at de har nogen forbindelse til røveriet. De er dog ikke helt renset, idet politiet har valgt at opretholde sigtelsen mod dem.
Mange gerningsmænd
Politiet mener, at op imod 20 personer har medvirket i det veltilrettelagte røveri, hvor tyvene bragede gennem muren til Dansk Værdihåndtering i Brøndby med en gummiged og røvede 60 millioner kroner. Forinden havde røverne sat politiet skakmat ved at stikke ild til en række skraldebiler og strø partisansøm ud over vejene
.
NYHEDSBREV
Interesserer du dig for nyheder om job og arbejdsliv, så prøv Avisen.dk's nyhedsbrev!
Du kan naturligvis altid framelde dig igen, og vi deler ikke din mail med andre.
Læs vores
forretningsbetingelser.