Otte Røde Kors-ansatte er blevet bortført.
De otte ansatte er blevet kidnappet af en milits i Den Demokratiske Republik Congo.
Kidnapningen skete i den østlige del af Congo, og kidnapperne er medlemmer af den såkaldte Mai-Mai Yakutumba-gruppe.
"Medarbejderne fra Røde Kors blev afskåret af medlemmer af Mai-Mai Yakutumba-gruppen, da de var på vej tilbage fra en rutinemission," siger en anonym kilde til AFP.
Røde Kors ved endnu ikke, hvorfor de otte ansatte er blevet bortført, men hjælpeorganisationen er i øjeblikket ved at indlede forhandlinger med kidnapperne.
Der er ikke nogen forlydender om krav om løsesum.
Mai-Mai er normalt en proregerings milits i det østlige DR Congo, hvor der har været en del uro i de seneste år. Grupperingen kontrollerer et område i Syd-kivu.