Dansk-irakiske Nozad Saber og hans familie har parkeret bilen på Tangkrogen i Århus. Maden syder på grillen, og der dufter af varme kul mens familien spiser salat og drikker dåsesodavand.

Bag de rød- og hvidstribede udlejningstelte et stykke fra familien, blafrer de røde faner i vinden og rundt om i græsset sidder folk med fadøl og nyder solen.

»Det har altid været tradition i min familie at tage til første maj. I de 23 år jeg har boet i Danmark er jeg kommet til møderne hvert år. Jeg er kommet for at høre talerne og for at vise min sympati med arbejdernes sag,« siger Nozad Saber, der til daglig arbejder som pedel på et fritidshjem.

I dag står han lidt derfra. Han har hørt talerne på afstand og regner måske med også at gå rundt og kigge lidt efter de har spist. Men for Nozad er glansen gået lidt af 1. maj-traditionen.

»Jeg synes, at betydningen af 1. maj er blevet glemt. Det handler mest om sol og øl og fest fremfor politiske budskaber,« konstaterer Nozad og vender ryggen til folkefesten.

Samba og slagord

De røde faner er på vej henover pladsen. Et sambaoptog baner vejen gennem menneskemylderet, der har samlet sig foran scenen, hvor Socialdemokratiets formand Helle Thorning-Schmidt venter i kulissen sammen med partifællen Århus-borgmester Nicolai Wammen. Fotograferne stimler sammen om hende og kort efter runger slagord som: »Der er stadig noget at kæmpe for« og »Vi kan gøre det bedre« ud over folkemængden, mens sambaorkesteret taktfast forsøger at tiltrække publikums opmærksomhed.

Hyggeligt samvær

Bag scenen venter AGF-angriberen Peter Graulund. Om lidt skal han tale om at give racismen det røde kort.

»1. maj er jo først og fremmest et fantastisk fællesskab. det er hyggeligt at så mange kan mennesker samles om en sag. Jeg kommer ikke med de store politiske budskaber og for mig personligt, betyder 1. maj socialt samvær og hygge,« siger Graulund.

I den modsatte ende af pladsen sidder en stor gruppe unge omkring en vandpibe. De har ikke hørt et ord af Thornings tale.

»Vi ved godt hvad hun vil sige,« lyder det fra 18-årige Simon Bendix, mens Frank Aaen indtager talerstolen i den anden ende.

Et stykke derfra sidder Nozad Saber og familien stadig og spiser. 1. maj må vente lidt endnu.