Om tre år skal 95 procent af en ungdomsårgang gennemføre en ungdomsuddannelse.
Det er ikke blot et af regeringens mål. Det er blevet til en hjørnesten og en økonomisk forudsætning i S-R-SF's 2020-plan, der tirsdag blev fremlagt af de tre partiers ledere.
Men at 95 procent af en årgang skal afslutte et forløb på et gymnasie, en handelsskole eller en teknisk skole er helt urealistisk, mener flere forskere.
En af dem er Martin D. Munk, som er professor ved Aalborg Universitet og leder af Center for Mobilitetsforskning.
"Så skal der jo ske et mirakel. Hvis alle på erhvervsuddannelserne lige pludselig får en praktikplads og skolerne får flere dårligt stillede til at gennemføre grundforløbene, så kan vi måske komme over de magiske 90 procent,” siger han.
Klar i spyttet
Lige så klar i spyttet er hans kollega Lene Larsen, som er professor på RUC, da hun får spørgsmålet, om det er realistisk, at 95 procent får en ungdomsuddannelse om bare tre år.
”Nej. Det er det ikke,” siger Lene Larsen.
I 2020-planen skriver regeringen ellers i et afsnittet 'Virkninger på offentlige finanser i 2020 af indfrielse af uddannelsesmålsætninger':
”Det forudsættes uændret, at 95 pct. af en ungdomsårgang mindst skal gennemføre en ungdomsuddannelse fra 2015.”
Forståelig skepsis
Når man ser på, hvor mange der i dag står uden ungdomsuddannelse, så virker forskernes skepsis forståelig.
Ifølge Danmarks Statistik er ingen årgange i nærheden af at nå de 95 procent. I 2011 stod 16 procent af de 29-årige uden ungdomsuddannelse.[pagebreak]
Det tal skal altså nedbringes til en tredjedel på fire år ifølge regeringens plan.
90 procent i 2017-18-19
Martin D. Munk mener, der er meget langt til de 95 procent. Langt mere realistisk er det at nå over 90 procent i 2017-18-19 stykker.
”Hvis man nu i trepartsaftalerne får lavet en aftale om praktikpladser, så er der potentiale for et løft,” siger han.
Mens ingen af de forskere, som Avisen.dk har talt med mener, at de 95 procent kan nås, så understreger de, at man kan nå noget af vejen.
”Der er ikke noget galt med at have ambitioner på området. Men jeg tror det kræver, at man sætter ind på en helt anden måde. Vi er nød til at se på de tilbud, vi giver de unge,” siger Lene Larsen.
Hun mener, det er nødvendigt at se på det samlede uddannelsessystem, hvis der skal ske noget.
Kortere og dårligere liv
Martin D. Munk synes også, at ambitionen om at flere skal have en uddannelse ud over folkeskolen, er vigtig.
”Undersøgelser viser, at dem uden uddannelse ud over folkeskolen lever dårligere og kortere liv. Uddannelse er med til at udruste og beskytte folk,” siger han.
Så skal der jo ske et mirakel. Hvis alle på erhvervsuddannelserne lige pludselig får en praktikplads og skolerne får flere dårligt stillede til at gennemføre grundforløbene, så kan vi måske komme over de magiske 90 procent
Professor Martin Munk fra Aalborg Universitet om regeringens skoleplan