Blot 16 kommuner har en borgerrådgiver, der kan hjælpe borgerne, hvis de føler sig uretfærdigt behandlet.
"Det dur ikke, at så mange kommuner ikke prioriterer dialogen med borgeren. Uden dialog ingen udvikling," siger Rasmus Prehn, der er kommunalordfører for Socialdemokratiet.
Omvendt forstår socialdemokraten godt de kommuner, der vælger at bruge penge fra den slukne kasse på varme hænder i stedet for på en jurist.
S-SF vil finde flere penge
"Den nuværende regering har sparet så meget væk, at det er forbandet svært for kommunerne at finde penge til at beskytte borgernes rettigheder," mener Rasmus Prehn.
Derfor vil Socialdemokraterne i samarbejde med SF sørge for, at alle kommuner får råd til en borgerrådgiver, hvis rød blok altså vinder valget.
"At lovgive sig ud af problemet er at gå for langt. Ordningen skal blive ved med at være frivillig, men midlerne skal være der, så kommunerne ikke er tvunget til at gå på kompromis med borgernes retssikkerhed," siger Rasmus Prehn.
Hans kollega i SF er enig.
"Kommunerne er så økonomisk trængte, at de ikke kan andet end at vælge velfærd frem for rådgivning af borgerne. Derfor vil vi gerne være med til at give dem en økonomisk håndsrækning. Vi tror ikke på tvang," siger kommunalordfører Meta Fulgsang.
En gratis omgang
Hos Dansk Folkeparti er formanden for kommunaludvalget ikke overraskende uenig.
"Det er positivt, at 16 kommuner har en borgerrådgiver. At 82 ikke har, er jo ikke ensbetydende med, at borgerne ikke kan klage eller få rådgivning. En borger kan jo altid kontakte f.eks. sin borgmester og få svar," lyder det fra Hans Kristian Skibby, der ikke vil love kommunerne flere penge.
"Det er noget fis, når S og SF siger, at de vil doble op på det ene og det andet. Hvor vil de hente pengene henne?" spørger han.
"Vi øremærker ikke penge til en borgerrådgiver, men vi giver kommunerne en større økonomisk ramme, så de kan få råd til en borgerrådgiver. Pengene henter vi hjem på højere skatter og afgifter," svarer Rasmus Prehn.
Haarder har tillid
I Indenrigsministeriet har Bertel Haarder tillid til, at kommunerne varetager rådgivningen af borgerne, selvom 82 ikke har en borgerrådgiver.
"Kommunen er altid forpligtet til at vejlede borgerne om bl.a. muligheden for at klage til andre myndigheder. Så borgeren har de samme muligheder for at få prøvet sin sag hos en klagemyndighed, hvad enten kommunen har valgt at have en borgerrådgiver eller ej,” siger han.