Avisen.dk
Nyhedsbreve | Opret profil | Log ind | Kontakt
Artiklen er skrevet af
Udgivet fredag den 10. sep. 2010, kl. 09:52 og opdateret kl. 10:06
     
Mail artiklen
     
SMS artiklen
     
Print artiklen
     
Add this
"Jeg var en gadetøs," fortæller Mikkel Kesslers søster Linse om sin vilde fortid.
"Jeg var en gadetøs," fortæller Mikkel Kesslers søster Linse om sin vilde fortid. (Foto: Scanpix, Nils Meilvang)

Rocker-tæv drev Kesslers søster til knivstik

Mikkel Kesslers søster, Linse, var så bange for sin voldelige rocker-kæreste, at hun følte sig nødt til at stikke en anden pige ned.

Hun er kendt for sin berømte boksebror, sit blonde hår og sine store bryster. Men Linse Kessler er åbenbart også dygtig til at finde på yderst kreative løsninger på store problemer. Det afsløres i den nye bog "Kessler".

Linses problem var et forhold til en HA-rocker, der jævnligt bankede hende. Hver gang hun forsøgte at flygte sammen med sin datter, fandt rockeren frem til hende. Det fik den storbarmede blondine til at tænke i utraditionelle baner.

"Jeg anede ikke, hvordan jeg skulle få fred. Så fik jeg den idé, at hvis jeg kom i fængsel, kunne han ikke røre mig," fortæller hun til bogens forfattere, Thomas Sjørup og Michael Enggaard.

Derfor tog Linse en stor kniv med ned på gaden og stak den ind i en pige, som hun var uvenner med. Dog havde en sygeplejerske-veninde på forhånd instrueret bokse-søsteren i, hvor hun skulle stikke pigen, så hun ikke kom alvorligt til skade.

Efter knivoverfaldet blev Kesslers søster hurtigt arresteret.

"Jeg ringede selv til politiet," siger hun.

I fængslet savnede hun dog sin datter så meget, at hun fik arrangeret en rendyrket tegneserieflugt. Med indsmuglede savklinger, oversavede tremmer og to lagner bundet sammen til reb lykkedes det brystbomben at bryde ud. Friheden blev dog kortvarig, da politiet kort tid efter samlede hende op på vej hjem til datterens adresse.

 SKRIV KOMMENTAR LÆS DEBATREGLERNE
Du skal være logget på for at kommentere.